Flere NGOer som rammeorganisationer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) lægger op til at udvide kredsen af rammeorganisationer.

Samtidig vil han skærpe kravene til organisationerne. Det kan betyde vanskeligere vilkår for små og mellemstore folkelige foreninger i u-landsvirket.

Af Lotte Dahlmann,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Med en lille samlet stigning til de store ramme-organisationer på finansloven for 2012 har udviklings-minister Christian Friis Bach lagt linjen for diskussionen om den fremtidige støtte til danske NGOer, som er engagerede i udviklingsbistand i fattige lande.

En rammebevilling er en flerårig aftale, som ikke er bundet op på enkeltprojekter men giver organisationer mulighed for selv at identificere og gennemføre aktiviteter.

I et interview med U-landsnyt siger Christian Friis Bach:

– Jeg har selv en fortid i to rammeorganisationer og synes, at den måde at styre på, som man gør med rammeorganisationer, er fornuftig: Man giver nogle rammer men stiller samtidig meget kontante krav til deres virke. Det er noget for noget. Det giver fleksibilitet og en enkel styringsform samtidig med, at vi giver nogle stærkere krav til dem, vi arbejder med.

Udviklingsministeren siger endvidere, at han gerne ser kredsen af rammeorganisationer udvidet til at omfatte flere organisationer. Hidtil har kredsen omfattet Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, IBIS, CARE Danmark og Red Barnet.

“Noget-for-noget”

Med sin ”noget-for-noget-strategi” foreslår Friis Bach, at danske NGOer skal leve op til de samme krav krav for god bistand, som internationalt er udmøntet i de såkaldte Paris og Accra-erklæringer og som bilaterale donorer og multilaterale organisationer skal leve op til.

– Jeg vil gerne øge fleksibilitet og brug af rammestyring. Samtidig ønsker jeg at skærpe forventningerne til resultaterne. Det gælder både bilaterale partnere og multilaterale partnere. Samme linje foreslår jeg overfor de folkelige foreninger, siger Friis Bach i et interview med U-landsnyt.

Han peger på tre kerneparametre: åbenhed, ansvarlighed og samarbejde, som skal være i top. Om samarbejde fremhæver Friis Bach evnen til at arbejde i koalitioner internationalt for at undgå overlap og øge bistandseffektiviteten.

Ingen krav om folkelig forankring

Folkelig forankring er til gengæld ikke på listen over krav fra udviklingsministeren. Det kan forekomme paradoksalt, idet Christian Friis Bach har bebudet et opgør med termen ”NGO” til fordel for begrebet ’folkelige foreninger’ til at beskrive interesseorganisationer.

Christian Friis Bach insisterer imidlertid på, at folkelig forankring er på hans dagsorden:

– Jeg er da også optaget af det brede, folkelige engagement. Det synes jeg da er vigtigt. Jeg har stor respekt for de hundredevis af danske foreninger, der engagerer sig ude i den store verden, lad os endelig fastholde det engagement. Men vi skal også sikre, at det de laver, er effektivt og at det lever op til nogle af de grundlæggende kriterier for god udviklingsbistand. Det skal vi hele tiden have fokus på.

Hvad der måtte mangle på udviklingsministerens officielle ønskeliste, er til gengæld i fokus hos Enhedslisten, som er regeringens forhandlingspartner i den kommende udmøntning af bistandsrammen på finansloven.

Enhedslisten ser gerne en forøgelse af udviklingsbistand, som kanaliseres via NGOer og ønsker at styrke den folkelige forankring af dansk udviklingsbistand, forklarer Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl:

– Se på Ulandssekretariatet, der har en bred basis i de danske fagforeninger, som slet ikke kan måles i penge. Den folkelige forankring skal regnes med.

Han advarer samtidig imod at favorisere de store rammeorganisationer:

– Mindre NGOer er dygtige og effektive. Vi skal passe på, at vi ikke bare tilgodeser de store organisationer. De små supplerer med nicher og de kan blive store med tiden, siger Christian Juhl.

Mindre NGOer i klemme

Adspurgt om kravene vil føre til en øget professionalisering af bistanden, der kan gøre det svært for de små NGOer at være med, siger udviklingsministeren:

– Det er klart, at det stiller store krav til de folkelige foreninger. Men det forhindrer ikke, at vi skal fastholde det brede folkelige engagement fra mindre foreninger. Det ser jeg gerne, at vi støtter og det foregår indenfor de eksisterende rammer.

– Jeg har ikke gjort mig store nye overvejelser om, hvordan det skal forandres. Det skal vi nu se på med de politiske ordførere og resten af de politiske partier i Folketinget. Det vil også indgå i strategidebatten, og så må vi se, om vi skal ind at kigge på civilsamfundsstrategien igen, efter at vi har haft den overordnede debat.

Projektrådgivningen, som er en sammenslutning af mere end 250 små og mellemstore NGOer, dokumenterede under valgkampen, at dansk NGO-bistand halter bagefter andre lande og at særligt de små fylder meget lidt i det hjemlige bistandsbillede.

På finansloven for 2012 er beløbsrammen for Projektrådgivningen forblevet uændret.

Ifølge sekretariatsleder Erik Vinther har Projektrådgivningen opbygget et efterslæb på omkring 60-65 millioner kroner siden 2009:

– Vi mener, at i en tid, da behovet for et styrket civilsamfund i de fattige lande vokser, er det uheldigt, at vi kan se at vi er blevet beskåret siden 2009. Vi har et fantastisk netværk, og den mangfoldighed, vi repræsenterer, gør at vi når langt ud i befolkningerne. Hvis udviklingsministeren virkelig vil styrke civilsamfundet, så kræver det flere penge, siger han.

Se mere om NGO-bistand og de store rammeorganisationer på
http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/Samarbejde/Civil-org/Dokumenter/Rapport/1%20Beretning_om_Udenrigsministeriets_administration_af_NGO-bistanden.ashx