USA udvider sine sanktioner mod det kommunistiske Nordkorea, rapporterer DR online Mandag.
Præsident Barack Obama underskrev mandag et dekret, der indefryser midler fra 3 nordkoreanske selskaber og en enkeltpersons indestående i amerikanske banker.
Sanktionerne er rettet mod selskaber, der handler med våben og luksusvarer. Samtidig forsøger USA at standse den udbredte forfalskning af amerikanske pengesedler, der finder sted i Nordkorea.
De udvidede sanktioner kommer som reaktion på Nordkoreas sænkning af et sydkoreansk flådefartøj tidligere på året, hvor 46 søfolk omkom.