Flere træer i landbruget kan være med til at modvirke erosion og andre negative effekter af klimaforandringerne i Østafrika. Og det er hovedårsagen til, at ugandiske småbønder i august og september i år planter i alt 8.744 frugttræer. Træerne er indkøbt med støtte af danske udviklingsmidler som et led i Økologisk Landsforenings programsamarbejde med en stribe lokale landbrugsorganisationer.
Det er anden runde af trærejsning i det vestlige, bjergrige Uganda. I april og maj blev der plantet i alt 6.060 træer fordelt på 206 familielandbrug – træerne har en overlevelsesprocent på omkring 80, hvilket Økologisk Landsforening vurderer til at være et fint resultat, forholdene taget i betragtning.
Der er stor interesse i de landmandsgrupper, der er involveret i projektet. Ikke mindst fordi bønderne for længst har mærket de negative effekter af klimaforandringerne i Østafrika i form af vind, vild regn og erosion på de kuperede marker.
Før var nedbøren mere stabil, men nu, i de to årlige regntider, kan det regne en dag, men så går der måske en uge, før der kommer regn igen. Og ofte falder der for meget regn, når nedbøren så endelig kommer – tilmed kombineret med vind. Det kan eksempelvis vælte bananplanterne på skråningerne ude hos bønderne.
Ingen formel på skovlandbrug
Derfor er det overordnet en god idé at plante træer og dermed udbrede skovlandbruget, fastslår Flemming Sehested, direktør for Danish Forestry Extension – den internationale afdeling af den medlemsejede virksomhed Skovdyrkerne – og en af de danskere, der har høstet flest erfaringer med at integrere træer i tropisk landbrug.
”Skovlandbruget kan i den grad gøre bønderne mere klimarobuste,” siger Flemming Sehested og kommer med flere eksempler. Dels giver træer læ og dermed mindre vindhastighed foruden at give skygge, hvilket giver mindre udtørring. Træer reducerer erosion, fordi trækronerne får regnvandet til at sive mere ned på jordoverfladen frem for at ramme den direkte. Endelig er træernes rodnet med til at holde på jorden.
Flemming Sehested påpeger dog også, at træerne som redskab indgår i en balance, man ikke kan sætte på formel:
”Der er altid en konkurrence mellem lys, vand og næringsstoffer. Er træernes rodnet blevet for stort, reducerer det mulighederne for at dyrke afgrøder i underetagerne under træerne. Det gælder om at finde balancen i hvert eneste landbrug.”
DMI: Kraftigere regn, mere tørke
Seniorforsker Martin Stendel ved Danmarks Meteorologiske Institut har arbejdet i Østafrika flere gange og har bidraget til den seneste klimarapport fra IPCC. Han forklarer, at klimascenarierne på den ene side peger på mere kraftig nedbør, men også længere tørkeperioder, og ifølge IPCC-rapporten vil både Vest- og Østafrika opleve en øgning af de kraftigste nedbørshændelser.
”Regeringerne burde allerede nu forholde sig til, at det bliver både tørrere og varmere. Og da den varmere luft kan bære mere vanddamp, så forventes de kraftigste regnskyl at blive endnu kraftigere, og bønderne risikerer, at jorden skyller væk. De vil helt klart stå over for udfordringer, de skal hjælpes med,” siger Martin Stendel. Ud fra de data, han og andre klimaforskere har til rådighed, bakker Martin Stendel derfor op om plantning af træer i Østafrika som et led i klimatilpasning.
Kunsten at overbevise landmændene
En konkret udfordring er dog at motivere landmændene til at arbejde med træer. Flemming Sehested forklarer, at Danish Forestry Extension på et tidspunkt var involveret i et projekt i Mozambique, hvor man arbejdede med nogle ret simple systemer af jordforbedrende skovlandbrug – nemlig rækker eller alleer med de kvælstoffikserende Gliricidia-planter. Rækkerne blev skåret ned til roden en gang om året, og så blev løv og tynde kviste nedfældet, og der blev efterfølgende plantet majs på markerne.
”Man kunne tydeligt se, at majsen voksede meget bedre, hvor landmændene regelmæssigt havde nedmuldet plantedelene. Men da projektet hørte op, stoppede bønderne også med den praksis,” fortæller Flemming Sehested med henvisning til, at projektet måtte stoppe, da ISIS trængte ind i det område, projektet kørte i.
”Men et eller andet sted er agroforestry nok en større åbenbaring for os, der bringer det ind, end for dem, der skal arbejde med det i det daglige. Vi kan se de åbenlyse fordele, fordi vi har viden med fra andre steder, mens det ikke umiddelbart er åbenlyst for en lokal bonde, som naturligt vægrer sig ved at satse sit eksistensgrundlag på en for ham ukendt dyrkningsform,” siger Flemming Sehested og tilføjer:
”Det svære er at få overbevist en bonde om at plante flere træer på den ene hektar, han har. Man bærer et kæmpe ansvar for at kaste deres økonomi ud i en vis usikkerhed.”
Han forklarer, at et udpræget problem er, at med projekter, der kun løber i 3-4 år, er der risiko for, at bonden tænker, at det nok er bedst at gå tilbage til den dyrkningsform, han kender.
”Det er vigtigt, at landmanden ser de langsigtede fordele ved agroforestry, som overskygger fordelene ved den metode, han hidtil har anvendt. At den nye viden bliver forankret”.
Ungeambassadører åbner planteskoler
Det er også Per Rasmussen meget bevidst om. Han er programkoordinator på Økologisk Landsforenings projekt i Østuganda.
”Selv om vi støtter ved at finansiere træerne, er det helt afgørende, at landmændene selv tager initiativet og selv ønsker at plante træerne og arbejde med skovlandbrug. Derfor er det også glædeligt, at de 20 ungeambassadører, der er tilknyttet trærejsningen ude hos landbrugsgrupperne, er blevet optaget af at få en god forretning op at køre,” siger han.
Per Rasmussen forklarer, at ungeambassadørerne på egen foranledning har oprettet fem små planteskoler, der blandt andet skal opdyrke og levere særligt olieholdige sorter af avokadotræer. I det vestlige Uganda er man nemlig ved at bygge en fabrik, der vil producere avocadoolie, og som derfor vil efterspørge flere af den type træer:
”Det er jeg simpelthen helt vild med. Vi støtter varmt op om det drive, de unge har. Samtidig noterer jeg mig, at de religiøse overhoveder er meget optaget af klimaspørgsmål og ungdomsarbejdsløshed. Da trossamfundene er meget vigtige på det sociale område, kan de være med til at sikre afsætning af de træer, de unge er gået i gang med at dyrke”.
Ingen one size fits all
Alle tovholdere i programsamarbejdet er meget ydmyge i forhold til at transformere landbrugene med træer, fortæller Per Rasmussen.
De fleste landbrug i Østafrika er meget små, og at det derfor kan have klare konsekvenser at lave et stort skifte i driftsformen. Der er derfor lavet et stort forarbejde i form af en rapport, der har udvalgt træarter og arbejdet med en stribe modeller for skovlandbrug, der er tilpasset de enkelte landbrug, inden første runde af træplantning gik i gang.
”Det er langtfra one size fits all. Det tager lang tid, når man arbejder med træer – og det kan gå fløjten, hvis de systemer, vi arbejder med, ikke fungerer på de enkelte landbrug,” siger Per Rasmussen.
En udgave af artiklen er oprindelig blevet bragt på www.økonu.dk, som er et af Økologisk Landsforenings medier, og bringes her i Globalnyt efter aftale med skribenten.
Peter Nordholm Andersen er redaktør på Magasinet Økologisk, der udgives af Økologisk Landsforening. Desuden løser han kommunikationsopgaver for foreningens ulandssekretariat.
