Dansk Flygtningehjælp er glade for udviklingsministerens udmelding om mere akut nødhjælp til lande som Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Det er uden fortilfælde, at FN har kategoriseret hele fire kriser i den værste kategori – niveau 3.
Regeringens melding om, at der nu bliver afsat 250 millioner kroner til akut nødhjælp i verdens for tiden værste kriser, vækker stor tilfredshed i Danmarks største humanitære NGO, Dansk Flygtningehjælp.
”Vi er globalt set i en humanitær situation uden fortilfælde. Der er kriser i Syrien, Irak, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og mange andre steder. Det internationale samfund har simpelthen ikke kapacitet til at klare de kriser, som vi er vidne til i verden i dag, og derfor er det glædeligt at Danmark går forrest med at udløse penge til den akutte livreddende nødhjælp til de allermest trængte,” siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, i en pressemeddelelse.
I sidste uge opjusterede FN krisen i Irak til den højeste humanitære krisekategori. Opgraderingen medfører, at krisen øjeblikkeligt gives prioritet i FN’s økonomiske midler og medarbejdere, oplyser udenrigsministeriet.
På nuværende tidspunkt er der yderligere tre kriser i den alvorligste kategori, nemlig Sydsudan, Syrien og Den Centralafrikanske Republik (CAR).
Dansk Flygtningehjælp er til stede i alle fire lande.
Største antal flygtninge siden Anden Verdenskrig
Krige og konflikter raser i Mellemøsten og Afrika, og FN har opgjort det samlede antal mennesker på flugt til mere end 50 millioner – det største antal siden Anden Verdenskrig.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) lagde onsdag op til at omlægge 250 millioner kroner til den akutte humanitære nødhjælp.
De humanitære kasser og organisationer er pressede til det yderste, og derfor mener Dansk Flygtningehjælp, at det er afgørende, at disse penge afsættes nu og bakker derfor op om ministerens budskab.
Rigtigt at opgradere akut nødhjælp
Ministerens udmelding kommer på et tidspunkt, hvor der er et stort pres på de humanitære organisationer og ikke mindst udviklingsbistanden.
Det er således nødvendigt at kigge på balancen mellem den såkaldte langsigtede udviklingsbistand og den akutte nødhjælp.
Men der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem at redde liv i dag og så løfte folk ud af fattigdom på længere sigt.
”Vi mener stadig, at man burde hæve den generelle udviklingsbistand til 1 procent af BNI, men så længe den er på 0,8 procent er det nødvendigt at prioritere og kigge på balancen. Og vi mener, det er den helt rigtige prioritering at opgradere den akutte humanitære nødhjælp til gavn for civile i de værste kriser,” siger Andreas Kamm.
”Der er således ikke noget modsætningsforhold mellem det og målet om at trække folk ud af fattigdom, da mange af verdens fattige netop befinder sig i disse konfliktfyldte områder og skrøbelige stater. De mere end 50 millioner, som er på flugt fra krige og forfølgelse er nogle af de mest fattige og udsatte mennesker, og kort sagt flugter det med målet om fattigdomsbekæmpelse, da der ikke bliver skabt fremgang uden fred,”tilføjer han.
Længerevarende kriser
Verden er præget af kriser, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen vil vende. Det hænger også sammen med, at kriserne i dag typisk varer længere end de gjorde tidligere, og at der er flere ekstremt svage stater, hvor nutidens konflikter for det meste udspiller sig under meget vanskelige vilkår.
”Gennemsnitslængden for langvarige flygtningekriser er steget fra tidligere at være 10 år, til i dag at være 18-20 år. Så udover at der er flere og mere komplekse kriser end vi har set tidligere, så er konsekvenserne typisk mere langvarige. Det er også, hvad vi ved fra vores tætte samarbejde og koordinering med blandt andet FN-systemet. Det er altså afgørende, at vi får sat ind med den humanitære akutte nødhjælp. Det kan nærmest kun gå for langsomt,” siger Andreas Kamm.
