Flygtningehjælpen: Humanitær Dag i krisernes tegn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

De konflikter og kriser, der præger verden i dag, er mere komplekse og har længerevarende konsekvenser end før, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp. Samtidig er de humanitære ressourcer under voldsomt pres.

Det er i dag FN’s World Humanitarian Day, der fejrer de mennesker, som hver eneste dag arbejder i verdens brændpunkter.

Deres indsats har aldrig været mere væsentlig end netop nu, hvor verden er præget af et historisk højt antal humanitære kriser, og mere end 50 millioner mennesker er på flugt.

Krige og konflikter raser i Mellemøsten og Afrika, og FN har opgjort det samlede antal mennesker på flugt til mere end 50 millioner – det største antal siden Anden Verdenskrig.

De humanitære ressourcer og kapacitet er under voldsomt pres, og nødhjælpsarbejdere overalt i verden må løbe stærkere end nogensinde for at forsøge at følge med.

”Vi er meget stolte af Dansk Flygtningehjælps mere 5.000 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder i nogle af verdens mest komplekse kriser. Vi er globalt set i en humanitær situation uden fortilfælde. Der er kriser i Syrien, Irak, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og mange andre steder. Det internationale samfund har simpelthen ikke kapacitet til at klare de kriser, som vi er vidne til i verden i dag, og det betyder, at vores medarbejdere også er under pres,” siger Ann Mary Olsen, International Chef i Dansk Flygtningehjælp, i en pressemeddelelse.

En verden præget af kriser

Samtidig er det humanitære rum blevet mindre. Det er blevet farligere og vanskeligere at arbejde i verdens brændpunkter.

Kriser og konflikter udspilles i et krydsfelt mellem økonomiske, politiske, sociale, religiøse og etniske skillelinjer og interesser, og det gør det meget vanskeligt at manøvrere på jorden.

”Vi arbejder i meget ustabile områder, der er præget af omskiftelige kriser – fronterne rykker sig, pludselige flygtningestrømme eller akutte behov opstår. Vi må konstant være forberedt på nye situationer og sikkerhedsmæssige udfordringer, og det kræver kompetente, ansvarlige og dedikerede medarbejdere,” siger Ann Mary Olsen.

Verden er præget af kriser, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen vil vende.

Det hænger også sammen med, at kriserne i dag typisk varer længere end de gjorde tidligere, og at der er flere ekstremt svage stater, hvor nutidens konflikter for det meste udspiller sig under meget vanskelige vilkår.

”Gennemsnitslængden for langvarige flygtningekriser er steget fra tidligere at være 10 år, til i dag at være 18-20 år. Så udover at der er flere og mere komplekse kriser end vi har set tidligere, så er konsekvenserne typisk mere langvarige,” siger Ann Mary Olsen.