Flygtningehjælpen om strategien: Godt tilfreds, men hvad med pengene…..

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har fremlagt sit udkast til en ny udviklingsstrategi. Dansk Flygtningehjælp udtrykker i sit høringssvar til ministeriet overordnet tilfredshed med retningen og ambitionerne i strategien.

”Vi mener på mange måder, at det er en vellykket strategi, der bl.a. lægger op til bedre sammenhæng mellem humanitær og udviklingsbistand, som vi har efterspurgt i flere år”, siger international direktør i Dansk Flygtningehjælp, Ann Mary Olsen, og fortsætter:

“Når folk befinder sig på flugt i op mod 20 år, giver det kun mening at tænke langsigtet allerede fra det tidspunkt folk ankommer til en flygtningelejr. Derudover er vi glade for at se en ambitiøs strategi både i forhold til omfanget og ikke mindst de aktører, som der skal inddrages i det fremtidige udviklingsarbejde.

Pengene skal også være der….

Ambitionerne skal dog følges op af midler, der kan være med til at føre dem ud i livet, forklarer Dansk Flygtningehjælp, der med flere end 5.000 medarbejdere i 40 konfliktramte lande verden over har stor erfaring med såvel humanitære som udviklingsprojekter.

”Vi støtter selvsagt erklæringer om, at Danmark fastholder sin historisk lange og politiske brede tradition for at leve op til FN’s mål om at yde mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand”, siger Flygtningehjælpens internationale direktør og lægger til:

“Vi har dog i lang tid opfordret til, at asyludgifter ikke indgår i regnestykket, både fordi det er med til at udhule bistanden, hvor Danmark lige nu er vores egen største modtager af udviklingsbistand, men også for at skabe forudsigelighed og troværdighed om udviklingshjælpen,” anfører Ann Mary Olsen.

Dansk Flygtningehjælp mener også, at det er afgørende at et land som Danmark går forrest i kampen for den internationale humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder, herunder Flygtningekonventionen, som skal beskytte civile og folk på flugt, herunder at der er et grundlæggende fokus på beskyttelse af flygtninge og fordrevne.

Ann Mary Olsen:

”Når jeg læser strategien kan jeg godt blive bekymret, når begreberne flygtninge og migranter bliver blandet sammen. Det kan være med til at undergrave flygtningenes grundlæggende retskrav på beskyttelse, som hele det internationale system er bygget op omkring. Det er bl.a. dét, vi for tiden ser med EU’s migrant compacts”.

“Det er afgørende, at bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration ikke må overskygge hensynet til de beskyttelsesbehov, som verdens rekordmange fordrevne har”.

“Det er vigtigt, vi skelner mellem migranter og flygtninge – men samtidig skal vi huske, at alle migranter har rettigheder og disse skal opretholdes. Det er vigtigt, vi ikke kun har fokus på interesser, men også værdier i det fremtidige udviklingsarbejde”.

DOKUMENT

Høringssvaret i sin helhed

Dette høringssvar bygger på ”DRC input til Danmarks Udviklingsstrategi” indsendt den 21. April 2016 til inspiration for udarbejdelsen af Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Dansk Flygtningehjælp (DFH) finder at mange af vores synspunkter er reflekteret i strategien, og nærværende høringssvar stiller derfor skarpt på de områder, som kunne uddybes i en ellers vellykket strategi.

1. Ambitionerne er store – midlerne bør følge.

DFH glæder sig over at se en ambitiøs strategi, både hvad angår omfang (fattigdomsbekæmpelse, vækst, interessevaretagelse, klima, øgede fokus på flygtninge og migration, osv.) og i forhold til aktører, der skal inddrages i den samtænkte politik (privat sektor, myndigheder, multilaterale organisationer, civilsamfund osv.).

Særligt henset til det øgede fokus på flygtninge og migration er det vigtigt, at ressourcerne følger de aktører, og matcher de behov som ændres over tid og i øjeblikket er uset høje. Her bør fokus på at ”bekæmpe de grundlæggende årsager til migration” (5.3) ikke overskygge hensynet til de beskyttelsesbehov, som verdens rekordmange fordrevne har, også i forhold til at fremme værdier og en rettighedsbaseret tilgang (7.2)

Anbefaling 1: Danmark bør styrke den overordnede ramme for udviklingsbistand

DFH støtter erklæringen om at Danmark fastholder sin historisk lange og politisk brede tradition for at leve op til FN’s mål om at yde mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand (1.1), men opfordrer kraftigt til at nationale asyludgifter ikke indgår i regnestykket, både ift ikke at udhule bistanden, og for at skabe forudsigelighed og troværdighed om udviklingshjælpen (2.2).

DFH støtter ideen om fleksible og flerårige rammer for både udviklings- og humanitære partnere (3.2; 4.2), og opfordrer til nogle klare rammer:

  • At dokumentationskrav for henholdsvis humanitær og udviklingsbistand tager i betragtning, at aktiviteterne ofte er forskellige hvad angår hastighed i leverancen.
  • At multilaterale partnere konkurrenceudsættes i samme grad som bilaterale for at sikre den mest effektive løsning, og at der er lige vilkår ifm. effektivitets- og resultatkrav (8.1).

2. Balance mellem det humanitære og udvikling.

DFH glæder sig også over at se et øget sammenhæng mellem humanitær og udviklingsbistand, og at respekten for de humanitære principper samtidigt understreges (4.2). Dette gælder selvom humanitære indsatser gennemføres som ”en del af ét samlet engagement, hvor både udviklings- og stabiliseringsindsatser indgår” (4.3). Dog er det uklart hvordan dette sikres, da stabiliseringsindsatser har tydelige politiske mål, mens humanitære indsatser alene bør drives af målet om at redde liv.

Strategien rummer meget lidt om pejlemærkerne for den humanitære indsats, andet end at den skal kobles til udviklingssamarbejdet. Prioriteringen af den humanitære indsats bør beskrives yderligere, herunder hvordan beskyttelsen og den livreddende indsats forbedres, herunder det international samarbejde for beskyttelse af flygtninge.

DFH bemærker at analysen i strategien primært fokuserer på skrøbelighed, som en årsag til konflikt og fordrivelse. Der er også væbnede konflikter og fordrivelse i stater, som ikke karakteriseres som skrøbelige, og skrøbelighedsbegrebet bør derfor suppleres med kriterier omkring risikoen for konflikt og naturkatastrofer, når der omhandler geografiske humanitære prioriteringer.

Anbefaling 2: Et tydeligere fokus på de humanitære principper og folkeret

Som en del af vision, pejlemærker og prioriteringer (2) bør den humanitære livreddende og beskyttelsesmæssige indsats fremhæves som en selvstændig prioritet. Fokus på en rettighedsbaseret tilgang (7.2) kunne trækkes længere frem i strategien. Det vil tydeligere et fokus på både interesser og værdier.

I respektive samtænkningsstrategier bør det præciseres, hvilke mål der forfølges, og humanitære indsatser skal friholdes politiske målsætninger.

Det er vigtigt, at Danmark i lever op til eksisterende forpligtelser, og Danmark bør gå foran som fortaler for den internationale humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder, herunder Flygtningekonventionen, som skal beskytte civile og folk på flugt.

3. Potentiel underminering af beskyttelsen af flygtninge

DFH er bekymret for, at de tiltag man tager ift. tilbagevendelse, noget-for-noget-aftaler, dansk og europæisk lovgivning, og aftaler med udviklingspartnere (EU-Tyrkiet aftalen, EU Migration compacts), underminerer beskyttelsen af flygtninge. Ønsket om at flygtninge ikke rykker videre mod Europa, men bliver i nærområderne, kan undergrave grundlæggende beskyttelsesstandarder.

Strategien indebærer en problematisk eksternalisering af beskyttelsesansvaret til tredje lande mod allokering af (udviklings)bistand. Og selvom konditionaliteter i udviklingshjælp ikke er noget nyt, så indebærer en ”noget-for-noget” tilgang (5.2), hvor migration, border management/kontrol og tilbagesendelsesaftaler bindes tæt sammen, en risiko for at partnerskabslande tyer til restriktive foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med internationale beskyttelsesstandarder.

Strategiens sammenblanding af fordrivelse og migration og flygtninge og (”irregulære”) migranter er problematisk og gennemgående i hele afsnit 5.3. Der er brug for klare definitioner og klare referencer til de forskellige beskyttelsesregimer. Det er vigtigt at sondre mellem flygtninge med behov og ret til international beskyttelse og migranter. Det er lige så vigtigt at understrege, at alle er mennesker med universelle menneskerettigheder, der skal respekteres.

Hurtig screening og identifikation af specielt sårbare og udsatte personer og grupper er afgørende.

Anbefaling 3: Behov for øget kohærens (sammenhæng /samspil) mellem udviklings- og flygtningebistand

Danmark bør sikre dansk og europæiske lovgivning og aftaler med udviklingspartnere (bl.a. EU Migration compacts), ikke underminerer standarder for beskyttelse af flygtninge, herunder princippet om non-refoulement, og at disse standarder monitoreres.

Danmark bør endvidere sikre, at disse aftaler ikke strider mod principper for god bistand og et reelt fælles ejer- og partnerskab.

Migrant og flygtninge terminologien sammenblandes flere steder i strategien (5.3), og at dette bør præciseres i den fremtidige strategi. Danmark kunne i højere grad lade sig inspirere af den kommende ”Global Compact for Responsibility Sharing for Refugees”

1 Paris Declaration (2005), Accra Agenda for Action (2008), the Busan Partnership for Effective Development Co-operation (2011).

4. Viden en central forudsætning for partnerskaber og samarbejde

DFH tilslutter sig målsætningen om det brede samarbejde der skal etableres, for at realisere Verdensmålene og adressere de mange udfordringer som skrøbelige lande står overfor (4.1.)

Med tilstedeværelse på det operationelle niveau i mere end 40 lande, er det DFH’s erfaring, at varige positive forandringer bedst sikres, når analyser, strategier og handlingsplaner udarbejdes efter bred konsultation med en diversitet af aktører, herunder civilsamfundsorganisationer.

For FN-organisationers vedkommende er dette særlig vigtigt, da der ellers kan blive for stor afstand til operationelle niveau, særligt når det samtidigt gælder at en stor del af den danske multilaterale bistand implementeres af civilsamfundsorganisationer. For udviklingsbankernes vedkommende betyder en åbning mod nye arbejdsområder (f.eks. håndtering af flygtninge i nærområder og skrøbelige stater) at bankerne må inddrage andre partnere end stater (3.4).

Civilsamfundets spiller en afgørende rolle i forhold til aktiviteter i forbindelse med konfliktløsning, da civilsamfundet besidder et indgående kendskab til konfliktdynamikken og de centrale aktører, som er afgørende for at en intervention bidrager til løsning af konflikten, eller det modsatte (3.2; 4.1). Civilsamfundsorganisationer bør derfor høres og have øget adgang til at søge midler under Freds- og Stabiliseringsfonden.

Samme lokalkendskab, herunder til konflikt dynamik og aktører, er i høj grad afgørende i forhold til privatsektorens rolle i at fremme vækst og en positiv udvikling, da ansvarlige investeringer skal hvile på en robust kontekstanalyse for at virke efter hensigten – og som minimum – undgå at skabe mere konflikt (6.6).

Endelige bør diasporaens rolle i udviklingssamarbejdet udnyttes yderligere, og de traditionelle civilsamfundsorganisationers og multilaterale aktørers samarbejde med diasporaorganisationer fremmes, som led i styrkelsen af lokal responskapacitet og øget modtandsdygtighed.

Anbefaling 4: Behov for styrket analyse og samarbejde

DFH opfordrer til at alle relevante partnere, inkl. Civilsamfundsaktører og forskere (6.3), inddrages i en samlet humanitær og udviklingsfaglig analyse (4.2), for at sikre et solidt kendskab til de underliggende årsager til konflikt og fordrivelse, og med henblik på at etablere fælles mål og koordineret handling.

Danmark bør gå foran som fortaler for vigtigheden af i at kortlægge og forstå blandede flygtninge- og migrationsstrømme, for at kunne udforme den relevante respons.

Danmark bør prioritere at opbygge kapacitet til at forstå og håndtere konflikter, både på stats- og civilsamfundsniveau, og derfor i stigende grad investere i konfliktforebyggelse, som det (nu nedlagte) initiativ om `Ikke militær konflikt løsning, dialog og mediation´.

Flygtningehjælpen om sig selv:

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største internationale humanitære organisation med flere end 5.000 medarbejdere i 40 af verdens brændpunkter.

Organisationen leverer hvert år nødhjælp og langsigtede løsninger til lere end 2,5 millioner påvirket af konflikt, fordrivelse og forfølgelse.