FN åbner dørene for offentligheden i København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

FN byder på simulationsspil, udstillinger, film og hands-on udstillinger på Kulturnatten i København. Desuden vil de ni FN-organisationer med kontor i København præsentere sig selv.

Kulturnatten er meget andet end kulturoplevelser i traditionel forstand. For eksempel inviterer FN indenfor i sin filial i København – også kendt som FN Byen.

Her kan man tage del i De Forenede Nationers arbejde for en dag og møde repræsentanter fra de ni FN-organisationer i FN Byen.

Organisationerne vil præsentere sig selv og deres arbejde i en håndgribelig udstilling.

Man vil få mulighed for at opleve det udstyr, som bliver delt ud til familier i kriseramte områder verden over – lige fra telte, hvor flygtningefamilier kan bo, til udstyr der kan gøre beskidt vand til drikkevand og den mad, der bliver delt ud til folk, der er flygtet fra krig og naturkatastrofer.

Når de besøgende ankommer, vil de desuden blive tildelt en rolle og få til opgave at udføre en interessant opgave på vej gennem FN Byen.

Med filmklip og spil vil man derefter få et indblik i den næste globale udviklingsdagsorden, der skal erstatte de såkaldte 2015-mål næste år.

Dagsordenen vil, når den er fastlagt, få en enorm indflydelse på, hvordan det globale udviklingsarbejde vil blive prioriteret i de kommende år – og gæsterne får mulighed for at sætte deres eget aftryk på den ved at afgive en stemme som to millioner mennesker allerede har gjort.

Der bliver også mulighed for at afprøve de diplomatiske talenter ved at deltage i en simulation af FN’s sikkerhedsråd.

Her skal man forsøge at forhandle en aftale hjem om emner som global klimapolitik eller flygtningepolitik.

Deltagerne skal repræsentere lande som USA, Kina eller Rusland i sikkerhedsrådet, eller tage del i spillet sammen med som repræsentant for en FN-organisation.

Der kræves ikke tilmelding for at deltage.

Læs mere om Kulturnatten i København: http://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten