Af Tue Magnussen
FN’s Racediskriminationskomité anbefaler i sin rapport om menneskerettighedstilstanden i Danmark en inkorporering af FN-konventionen til eliminering af racediskrimination i dansk lov, fremme af multietnisk rekruttering til dansk politi, beskyttelse af udenlandske kvinder, som er ofre for vold mv.
Racismekomiteens indvendinger kan ikke direkte kaldes menneskerettighedskrænkelser begået af den danske stat, men er snarere anbefalinger samt kritik og advarsler, hvis landet – i dette tilfælde Danmark – ikke har skredet ind over for forhold i strid med konventionen.
Den såkaldte racismeparagraf, som FN advarer Danmark mod at fjerne, er Straffelovens paragraf 266 b, også kaldet racisme- eller diskriminationsparagraffen.
Den lyder:
”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Bestemmelsen stammer fra 1939, hvor den – i lyset af jødeforfølgelserne i Nazi-Tyskland – blev indsat for at beskytte de danske jøder. Ordlyden blev ændret i 1971 efter Danmarks ratifikation af FN’s konvention om afskaffelse af racediskrimination. I 1987 blev paragraffen udvidet med seksuel orientering. I 1995 blev skærpelsen for propagandavirksomhed tilføjet i stk.2.
FN’s advarsel kommer, efter at flere borgerlige politikere – i kølvandet på racismetiltalerne mod folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) og formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard – har krævet et opgør med straffelovens paragraf 266b.
FN’s Racediskriminationskomité skriver imidlertid i rapporten om Danmarks overholdelse af FN-konventionen om afskaffelse af racediskrimination, at komitéen ikke alene er bekymret over, at anklagemyndigheden i et stort antal sager har valgt ikke at retsforfølge såkaldte racistiske udtalelser. Komitéen er bekymret over “de nuværende forslag fra forskellige politikere om at fjerne paragraf 266b”.
– Komitéen opfordrer regeringen til at modstå opfordringer om at fjerne paragraf 266b, hvilket vil kompromittere de anstrengelser – og fremskridt – regeringen har gjort for at bekæmpe racediskrimination og hate crimes, hedder det i rapporten.
Ifølge FN-komiteen betyder anklagemyndighedens beslutning om ikke at retsforfølge de mange sager samtidig, at ofrene afskrækkes fra at anmelde racistiske udtalelser, ligesom udtalelserne fremmes på denne måde. I stedet bør regeringen oprette et uafhængigt og multikulturelt råd eller nævn, som kan vurdere anklagemyndighedens beslutninger.
Mens Venstre har foreslået at indsnævre eller begrænse racismeparagraffens anvendelighed, så taler både de Konservative og Dansk Folkeparti åbent om at helt at afskaffe den omstridte paragraf 266b.
Får vi flere had-baserede udtalelser i Danmark?
FN’s advarsel, mod at Danmark fjerner racismeparagraffen, bliver af oppositionen hilst velkommen. Den forstærker Socialdemokraternes støtte til den omstridte straffeparagraf. Partiets retspolitiske ordfører Karen Hækkerup har således ingen forståelse for, at flere borgerlige politikere har krævet et opgør med den omdiskuterede racismeparagraf.
– Vi skal have ytringsfrihed, men det skal selvfølgelig være under ansvar, siger Karen Hækkerup til Ritzau. Derfor er det grotesk, når borgerlige politikere taler om at fjerne racismeparagraffen bare fordi, Jesper Langballe og Lars Hedegaard bliver tiltalt. Vi skal ikke beskytte ytringer, som kun har det formål at opildne til had og splitte samfundet, siger Socialdemokraternes retspolitiske ordfører.
I forlængelse af FN-forbundets deltagelse i FN’s opfølgningskonference vedr. bekæmpelse af racisme m.v. -“Durban 2” – vil FN-forbundet ifølge det forslag til strategi- og handlingsplan, som skal diskuteres på FN-forbundets årsmøde 30-31. oktober, gå aktivt ind i den rejste debat om afskaffelse af racismeparagraffen. FN-forbundet mener, at det må afklares, om der overhovedet er mulighed for, inden for rammerne af konventionen om de borgerlige og politiske rettigheder, at afskaffe eller ændre paragraffen, sådan som nogle politikere og andre debattører ønsker af hensyn til ytringsfriheden, og faren for, at resultatet bliver øget forekomst af ‘hatecrimes’ må belyses.
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/reu/bilag/721/892363/index.ht
