FN-boss vil sætte 12.000 mand ind i Centralafrika (CAR)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FNs generalsekretær anbefalede mandag, at der sættes op til 10.000 fredsbevarende soldater og 1.820 politibetjente ind i Den Centralafrikanske Republik (CAR) for at genoprette freden i det kaotiske og voldsramte land nord for DR Congo, skriver Berlingske tirsdag.

Rivaliserende militser begår sekteriske drab, og over en million er sendt på flugt, anfører avisen.

Den væbnede konflikt er blusset op siden marts sidste år, hvor den sunnimuslimske oprørsgruppe Seleka kuppede regeringen. Siden har kristne militser hævnet sig på civile muslimer. Det frygtes, at krisen kan udvikle sig til folkemord og etnisk udrensning.

I en beretning til de 15 medlemmer af FNs Sikkerhedsråd gav Ban Ki-moon mandag udtryk for, at den internationale styrke fra Frankrig og afrikanske lande, der allerede er i CAR, ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere krisen.

Han advarede om, at de ekstra fredsstyrker i bedste fald tidligst kan blive udsendt om seks måneder på grund af den tid, det tager at forberede den.

Den nye styrke skal beskytte civile og gradvist udvides til at understøtte en politisk overgang, hvor CARs regerings autoritet genskabes, og der kan holdes valg.

Styrken skal tillige sikre nødhjælp og menneskerettigheder. Udover selve styrken skal den fredsbevarende mission bestå af logistisk støtte og helikoptere, anfører Berlingske.

Det kræver. at FNs Sikkerhedsråd giver grønt lys i en resolution.

Se mere på
http://www.un.org/apps/news/infocusRel.asp?infocusID=152&Body=Central+African+Republic&Body1=