FN Byen sætter fokus på kvinders rettigheder

un_city_supplement_2017
Forfatter billede

Socialt set og med ligestillingsbriller på giver det god mening at hjælpe kvinder med at tage skridt ud af fattigdommen. Men det er også en økonomisk gevinst for samfundet som helhed.

Det fremgår af en af de mange artikler om kvinders rettigheder, som er at finde i et særtillæg udgivet af de 11 FN-organisationer, som har til huse i FN Byen i Nordhavn.

De 11 organisationer giver hver især et indblik i, hvordan deres organisation arbejder for at fremme kvinders rettigheder.

I tillægget kan man blandt andet læse om hvordan IOM (FN’s internationale migrationsorganisation) adresserer ubevidst kønsbias i deres rekrutteringsproces eller hvordan UNOPS (FN’s konto for projektledelse) arbejder for at tiltrække flere kvindelige kandidater til deres feltkontorer.

Man kan også læse om UNICEF Supply Divisions hygiejnesæt til piger og kvinder i humanitære kriser eller UNHCR’s (FN’s flygtningeorganisation) arbejde mod forebyggelse af seksuel og kønsbaseret vold i flygtningekriser.

Særtillægget inkluderer også en artikel af udviklingsminister, Ulla Tørnæs, samt et overblik over de 11 organisationers mandater.

Læs tillægget her