NEW YORK: “Jeg vil gerne lige slå et par ting fast. Verden er blevet formet af migration, og det vil den fortsat blive. Og en overvældende del af migrationen, nemlig mellem 85 og 90 procent, foregår helt regulært. Det driver økonomierne i de lande, mennesker migrerer til, og det driver økonomien i de lande, de kommer fra. Migration forbedrer balancen i aldrende befolkninger og viser de unge, at de er vigtige for verden.”
Nummer to i den Internationale Organisation for Migration, vicegeneraldirektør Ugochi Daniels, kridter lige banen op, da jeg møder hende i FN’s hovedkvarter i New York. Der er store udfordringer, ja, men det meste migration, de fleste mennesker, der migrerer, er til gavn for verden.
Indvandrere udgør omkring tre procent af verdens befolkning, men bidrager med 10 procent til verdens bruttonationalprodukt. Indvandrere er overrepræsenterede, når det gælder innovation, entreprenørskab og start-ups.
Vi er i en perma-krisetid
“Hvis vi taler om, hvad der sker med den irregulære migration, skal man have med, at vores asylsystem er fra afslutningen af Anden Verdenskrig. Verden er meget forandret siden da. Og det, vores data viser, er, at der nu er meget færre regulære veje for mennesker fra udviklingslande. Det, de kan gøre, er at prøve at søge asyl og dermed lægge alle deres håb og drømme i hænderne på menneskesmuglere og lignende. Og det er desværre det, der skaber overskrifter og driver fortællingen om, at migration er noget skidt, det er ude af kontrol, det må stoppes,” siger hun.
“Dem, der rejser på den måde, de bliver dræbt, de bliver udsat for alvorlige krænkelser og overgreb. Vi oplever situationer med ekstrem lidelse. Vi har i IOM nu en ny strategisk plan klar, som kan redde menneskeliv og beskytte dem, der er i bevægelse, og samtidig føre til løsninger på fordrivelse af folk. Der er flere end nogensinde tidligere, der bliver fordrevet. Hvis vi kunne have flere regulære ruter for arbejdsmigration, så behøvede fremtidens migranter ikke lægge deres liv i hænderne på smuglere og menneskehandlere. Og verden har brug for, at mennesker migrerer.”
Ugochi Daniels, der har ansvaret for organisationens operationer, understreger, at vi lever i en tid med megakriser. Ja, nogle vil kalde det permakrise, fordi der er så mange og så sammenhængende kriser, og den ene følger den anden så tæt, at man ikke kan skelne imellem dem, siger hun.
Sudan er et eksempel. Næsten 11 millioner mennesker er drevet fra deres hjem. DR Congo, Afghanistan, Gaza, Myanmar og mange andre. Listen er lang, og den inkluderer endnu ikke mennesker, der bliver tvunget fra deres hjem på grund af klimaforandringer. Og dem begynder vi at se flere og flere af, siger hun.
Løsninger, der fungerer for alle
“Så mit hovedbudskab her er: Lad os få en afbalanceret diskussion. Lad os anerkende migration som noget godt. Lad os anerkende, at verden har behov for, at mennesker migrerer. Lad os anerkende, at det hovedsageligt foregår regulært. Lad os også anerkende, at der er irregulær migration, og at mennesker har brug for regulære ruter. Og lad os så også anerkende omfanget af menneskelig lidelse, klimaforandringer og dybtliggende uligheder.”
“Løsningerne er der. Vi vil have løsninger til at fungere for alle, for de mennesker, der migrerer, for det land, de kommer fra, og det land, de kommer til.”
“Så lad os se på data,” siger Ugochi Daniels. “Vi kan se, at i jeres lande, der er der en meget stor del af befolkningen i arbejde, og folk bliver på arbejdsmarkedet i en højere alder. De bliver ved med at være produktive. Men der er 30 millioner ledige jobs i top-økonomierne. Det koster jer omkring 1,3 billioner dollars om året.”
Det bliver ikke klaret uden migration, der skal flere mennesker til at fylde alle de arbejdspladser. For de lande, folk har forladt, er pengene, de sender hjem, med til at transformere hele landets økonomi.
Win-win-win
“Så hvorfor kan vi ikke opnå det, jeg kalder en triple-win situation? Det er en fordel for migranterne, for deres hjemlande og det land, hvor de arbejder. Det, vi mangler, er det øko-system, der er nødvendigt for at have effektive, regulerede ruter. Et økosystem af i hvert fald lande og den private sektor, som tilbyder arbejde, sikrer, at rekrutteringen foregår ordentligt, at der er styr på visa og identitetspapirer, sundhed og for eksempel grænsekontrollen.”
“Det er hele det system, der skal til, for at vi kan opnå vores win-win-win situation. Så min anbefaling til politikerne er, lad os skabe det økosystem. I IOM ved vi, hvordan man gør, vi har allerede partnerne.”
“Du nævnte den ældre befolkning – det er blandt andet i ældreplejen, vi ser nogle af de største mangler på arbejdskraft. Jeg besøgte for nylig et land – og nej, det var ikke Danmark – hvor diskussionen gik på, at der ikke var nogle billige boliger til de ældre. Migranterne tager de boliger, der er til at betale. Vi skal stoppe migrationen. Og så kom byggeindustrien og sagde, der er ingen huse, fordi der ikke er migranter til at bygge dem.”
Ugochi Daniels tilføjer, at hun var i Ukraine sidste år for at tale om en fremtidig genopbygning af landet. Landets befolkning skrumpede allerede før krigen, og der er brug for mange mennesker udefra til den opgave. Måske så mange som 10 millioner mennesker over de næste 10 år.
“Vi bliver nødt til at afbalancere fortællingen. Vi har problemer. Men migration er primært en positiv og velreguleret historie, som skaber store værdier.”
