FN-forbundet: Græsrødder skal have mere at sige i det globale miljøvirke

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hele paletten af miljøgrupper og -organisationer bør i langt højere grad inddrages i og få medindflydelse på det globale miljøvirke og det bør indebære, at FNs Miljøprogram (UNEP) omskabes til en egentlig international miljøorganisation.

Det fremgår af en udtalelse fra FN-forbundets repræsentantskabsmøde lørdag i København.

Der bør også etableres et internationalt “bæredygtighedsråd”, som skal afløse FN’s bæredygtighedskommission (CSD). Det nye råd skal bygge på CSD’s erfaringer med civilsamfundsinvolvering, bl.a. de såkaldte multistakeholder dialogues, og bygge på erfaringerne fra FN’s menneskerettighedsråd, særligt den tilbagevendende evaluering af landenes indsats.

Danmark skal samtidig følge op på det kommende Rio+20 topmøde ved at oprette et nationalt bæredygtighedsråd, der kan medvirke til en omstilling til et bæredygtigt samfund, herunder tackle modsætninger mellem vækst og hensynet til naturens ressourcer.

I forbindelse hermed har rådet også et ansvar for at gøre opmærksom på det enkelte menneskes rolle omkring forbrugets omfang og indhold.

På længere sigt er der behov for reform og styrkelse af FN’s økonomiske og sociale råd, ECOSOC, med plads til alle aktører, så det får mandat og kompetence til at agere effektivt i en forandret verden, hedder det videre i udtalelsen fra FN-forbundet.

Danmark skal generelt sikre folkeligt forankrede, globale løsninger i forbindelse med Rio+20.

I en verden, der er væsentligt ændret siden FN’s store miljø- og udviklingskonference i 1992, er der behov for bred folkelig medvirken til at sikre globale løsninger.

Det skal ske op til og på FN’s 20 års opfølgningstræf, nemlig bæredygtighedskonference, Rio+20, i juni i år. Desværre er civilsamfundet i mange lande under pres, og mange regeringer søger med alle midler at undertrykke uafhængige aktørers aktiviteter.

Derfor er der behov for, at Rio+20-konferencen ender med beslutninger, der anerkender, involverer og sikrer civilsamfundet som en selvstændig social aktør, hedder det.

Denne anerkendelse, involvering og sikring kan gennemføres ved aftaler om reformerede, internationale institutioner i FN’s regi, som understøtter det at tænke globalt og handle lokalt.

Danmark skal arbejde for, at civilsamfundet involveres på alle niveauer, herunder at civilsamfundet sikres selvstændige handlemuligheder til en omstilling til bæredygtighed – både på selve Rio+20-konferencen, og i arbejdet der følger, når konferencens beslutninger skal føres ud i livet.

Endelig skal Danmark arbejde for, at det internationale samfund anerkender, at udviklingslandenes tilpasningsproces er omkostnings-krævende og derfor kræver tilførsel af ekstra finansiering, f.eks. gennem en global skat på finansielle transaktioner, slutter FN-forbundets udtalelse.