FN holder en særlig samling om situationen i Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KØBENHAVN, 18. August 2010: Pakistans udenrigsminister har anmodet FN om at holde en særlig samling af FN’s generalforsamling for at sætte internationalt fokus på katastrofen, der har ramt Pakistan.

Den særlige generalforsamling holdes med kort varsel torsdag. Udover den aktuelle krise og behov for akut hjælp ventes mødet at skulle drøfte de bredere politiske og økonomiske udfordringer som Pakistan står overfor.

Både USA, der deltager med udenrigsminister Hillary Clinton, og Pakistan, der deltager ved udenrigsminister Qureshi, har bedt udenrigsminister Lene Espersen (K) om at tage del i mødet.

Danmark har siden 2009 været medlem af ”Friends of Democratic Pakistan”, der er et forum for det internationale samfunds engagement i økonomisk og politisk udvikling af Pakistan.

Lene Espersen sagde ja til at deltage i mødet og rejste onsdag til New York.