Velstillede lande har lovet fattige at støtte med 100 milliarder årlige dollars til klimatilpasning fra 2020.
Der er store diskussioner om, hvordan det helt konkret skal ske, men regningen for at forebygge mod klimaforandringernes skader kan blive langt højere.
Fra 2050 kan udgifterne lande et sted mellem 280 og 500 milliarder dollars om året. Det svarer til et sted mellem 1.800 og 3.300 milliarder danske kroner om året.Et betydeligt højere beløb, end det man hidtil har regnet med.
Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP). Det er den såkaldte ”Adaptation Gap Report”, som vurderer forskellen mellem de midler, som er til rådighed, og de milliarder, der reelt er behov for.
”UNEPs nye tal peger i den helt forkerte retning. Der er brug for handling nu, ellers kommer vi til at stå med en gigantisk katastrofe i fremtiden”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
“Det er allerede nu svært for de rige lande at finde penge til klimatilpasning og det bliver ikke nemmere at nå de tal, som UNEP taler om”, tilføjer han.
100 milliarder dollars årligt fra 2020
De rige lande har lovet 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til udviklingslandenes klimaplaner. Pengene skal både gå til at reducere de klimaskadelige udledninger og at tilpasse sig klimaforandringernes hærgen.
En OECD-rapport fra efteråret, viste imidlertid, at kun 16% af klimafinanserne går til tilpasning. Rapporten blev dengang også kritiseret for at have regnet lån med som klimafinansiering.
Men selvom alle de 100 milliarder dollars kunne gå til tilpasning, vil de hurtigt vise sig utilstrækkelige, ifølge beregningerne i den nye FN-rapport.
Tidligere vurderinger har vist, at prisen for at tilpasse sig klimaforandringerne vil være 70 til 100 milliarder dollars årligt fra 2010 til 2050.
Den nye rapport vurderer derimod, at tilpasningen vil koste mellem 140 og 300 milliarder årligt i 2030 og altså kan nå helt op på de 500 milliarder i 2050.
Disse tal kan blive endnu højere, hvis det ikke lykkes verdenssamfundet at nå målsætningen i Paris-aftalen fra december om at holde temperaturstigningen under 2 grader i dette århundrede.
Ikke penge nok til tilpasning
Allerede nu er prisen for klimatilpasning to til tre gange højere end de offentlige midler, der er til rådighed, vurderer rapporten.
Det kan få katastrofale konsekvenser, advarer Folkekirkens Nødhjælp.
”Hvis mennesker i u-landene ikke får hjælp med klimatilpasning, bliver mange nødt til at flygte. Det kommer til at øge antallet af flygtninge, og dermed øge presset på EUs grænse”, lyder det fra Mattias Söderberg.
En simpel ting som udbygget infrastruktur i fattige lande kan afhjælpe konsekvenserne af de stigende globale temperaturer.
”Der findes så mange gode løsninger. I Danmark er det f.eks. en selvfølge at vi har kloakker, og at nyhederne giver besked om der er en storm på vej. I mange ulande står fattige mennesker, som selv ikke har bidraget til den globale opvarmning, uden hjælp når oversvømmelser og tørke rammer deres land”, nævner klimarådgiveren, som tilføjer:
”UNEP rapporten viser at der nu er brug for at øge ambitionerne. Vi har allerede en god klimaaftale, fra Paris sidste år, men nu skal aftalen følges af handling”.
