FN-rapport: FN-soldater handler sig til sex

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kontanter, kjoler, smykker, parfume og mobiltelefoner er nogle af betalingsmidlerne for de FN-soldater, der køber sig til sex i de lande, de er udstationeret i.

Det fremgår af et udkast til en ny, intern FN-rapport, der omtaler eksempler på, at flere hundrede kvinder i Haiti og Liberia har solgt sex til FN-soldater.

Det skriver flere internationale medier.

Køb af seksuelle ydelser finder sted, selv om det er forbudt for FN-soldaterne i forhold til de mennesker, som verdensorganisationen er indsat for at hjælpe.

Ind imellem har kvinder i Haiti indberettet det til FN, hvis der er opstået uenighed med nogle af soldaterne om betalingen.

Men kvinderne er i langt de fleste tilfælde ikke klar over, at køb af seksuelle ydelser er i strid med FN’s regler, og at der findes en særlig hotline, disse ting kan indberettes til, skriver Washington Post.

I mange tilfælde er det fattigdom eller mangel på mad, der driver kvinderne i de pågældende lande til at sælge sex.

Ifølge udkastet til FN-rapporten er der indrapporteret mindst 480 eksempler på seksuel udnyttelse eller misbrug fra FN-soldaters side i perioden 2008-2013.

En tredjedel af de indberettede episoder involverer børn, viser rapporten ifølge den britiske tv-station BBC.