Om IPCC
FN’s klimapanel blev oprettet i 1988 og har som opgave at udgive rapporter om den forskningsbaserede viden om klimaforandringer, klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Panelet udfører ikke selv forskning eller indsamler data, men bygger på al tilgængelig forskning om klima fra hele kloden.
Til særrapporten om klimaforandring og landsektoren har over 107 forfattere gennemgået og sammenstillet information fra 7000 forskningsartikler i rapportens 1300 sider. Rapporten har i flere omgange været i høring blandt eksperter, og forfatterne har forholdt sig til 28.000 kommentarer.
Rapporten blev endeligt godkendt efter en lille uges møde i Genève i Schweiz med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande. Danmark blev repræsenteret af to medarbejdere fra DMI, som er det danske kontaktpunkt for IPCC.
Kilde: DMI
En ny rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) viser tydeligt en tæt forbindelse mellem den klimakrise, verden befinder sig i, og den måde, vi anvender landområder, herunder til landbrug og skovbrug.
Rapporten, der handler om klima og landområder, fremlægger stærke videnskabelige beviser på, at den måde, vi bruger jorden, har en katastrofal påvirkning på klimaet.
Samtidig er der stort potentiale for at nedbringe udledningen af de klimaskadelige gasser, der bidrager til global opvarmning, lyder det i en pressemeddelelse fra Climate Action Network (CAN) Europe.
Derfor bør EU sætte kraftigt skub i klimamålet for 2030 og gå forrest i en snarlig omlægning inden for landbruget, mener CAN.
Det indebærer landbrugsmetoder, der arbejder med naturen, frem for storstilet industrielt landbrug. Samtidig skal kødforbruget og madspildet nedbringes, og vi skal gøre en større indsats for at stoppe afskovningen og genetablere de ødelagte økosystemer, skriver CAN.
”For at stoppe nedbrydningen af klimaet har vi brug for en hurtig og vidtrækkende ændring i EU’s jordbrugssektor sideløbende med alle andre sektorer fa økonomien. EU må hurtigt øge målet for at nedbringe udledningerne i landbruget og investere i naturbeskyttelse,” siger Wendel Trio, der er direktør i Climate Action Network (CAN) Europe.
Han tilføjer, at hvis landbrugssektoren skal holde sig inden for det mål, der er fastsat i klimaaftalen fra Paris om at holde sig under 1,5 graders opvarmning, skal 65 procent af udledningen af klimaskadelige gasser være nedbragt inden 2030.
”Den perfekte anledning til at gøre det er ved klimatopmødet i FN i september”, tilføjer Wendel Trio.
Landsektoren er også en del af løsningen
FN’s klimapanels særrapport om klimaforandringer og landsektoren giver et opdateret overblik over den viden og forskning om klimaforandringer, der er på netop landsektor-området.
Rapporten beskriver, hvordan landsektoren både optager og udleder drivhusgasser, og hvordan sektoren har brug for tilpasning til fremtidens klima. Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør globalt set cirka 23 procent af de menneskeskabte udledninger, men landsektoren er også en del af løsningen, fordi planter og træer optager CO2, når de gror.
”Ligesom det har stor betydning, hvordan man dyrker jorden, så man ikke udpiner den – eller endnu værre omdanner den til ørken. Også verdens skove er helt centrale, dels at vi passer på de skove, vi har, og at vi genrejser og ny-planter skov, ” siger ph.d. Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som er dansk kontaktpunkt for FN’s klimapanel (IPCC) og har repræsenteret Danmark under den endelige godkendelse af rapporten.
I særrapporten understreger FN’s klimapanel, at klimaforandringer påvirker landsektoren negativt i form af ørkenspredning, mere usikker fødevareforsyning og flere ekstreme vejrfænomener. Fødevareproduktion udgør en væsentlig del af udledningen fra landsektoren, og udledningen fra fødevarer kan mindskes i flere led fra produktion til forbruger.
”I rapporten konkluderes det, at omgående reduktioner af menneskelige drivhusgasudledninger vil mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne i økosystemer og i fødevaresektoren. Hvis man derimod venter med at handle, vil det medføre stadigt større negative konsekvenser i landsektoren, og det vil forringe udsigten til bæredygtig udvikling,” siger Tina Christensen i en pressemeddelelse fra DMI.
Nødhjælpen: Afgørende med klimavenlig produktion
I Folkekirkens Nødhjælp siger klimarådgiver Mattias Söderberg ligeledes, at det at se på ”land” både kan være en del af løsningen og en del af problemet, når vi taler om klima.
”Og en sag er sikker, det er ikke muligt at nå målet om maksimalt 1,5 grads temperaturstigning, hvis vi ikke bruger vores jord på en klimasmart måde”, siger han.
”Skov er en af de vigtige løsningerne på klimakrisen. Træernes mulighed for at optage CO2 er afgørende, og vi er nødt til at plante rigtigt mange træer i de kommende år. Etiopien har for nyligt gået foran og initieret en landsdækkende kampagne hvor de planter mange millioner træer. Det er noget alle lande bør overveje at gøre.”
”Vi skal selvfølgelig have noget at spise, og landbruget er derfor vigtigt. Men landbruget står også for en stor del af de globale udslip, og som IPCC’s rapport viser, er det derfor afgørende at vi producerer vores mad på en klima-venlig måde”, siger Mattias Söderberg.
I anledning af IPCC-rapporten har Folkekirkens Nødhjælps britiske søsterorganisation, Christian Aid, lavet en analyse hvor de sammenligner forskellige landes fødevaresikkerhed med deres udslip af drivhusgasser.
Med tanke på, at forskerne understreger, at klimaforandringer skaber problemer for landbruget, så er analysens konklusion meget foruroligende.
”Det er så uretfærdigt, at lande som bidrager så lidt til den globale opvarmning, rammes så hårdt af klimaforandringernes effekter”, siger Mattias Söderberg.
”Mennesker sulter, samtidig med at forskerne igen og igen forklarer, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtigt udvikling, hvor der er plads til at producere mad til alle”.
Landmænd kræver højere klimamål fra EU
Rapporten fra IPCC understreger, at det er afgørende at skrue op for ambitionerne på klimaområdet, hvis vi skal nå målet om at holde temperaturstigningerne på højst 1,5 grader celsius – i hvert fald hvis vi vil undgå alvorlige forstyrrelser i fødevareproduktionen.
Hvis vi når op over en temperaturstigning på mere end 1,5 grader, vil det have en selvforstærkende effekt, hvor de eksisterende risici forværres, og ørkenområder breder sig, produktiviteten i dyrkning af afgrøder og kødproduktion vil falde – og det samme vil indholdet af næringsstoffer i afgrøderne, advarer Climate Action Network.
Det vil alt sammen bidrage til fødevareusikkerhed, fattigdom, migration og konflikt.
Allerede i dag mister mange landmænd i Europa deres produktion og dermed også deres indtægt, når vi rammes af enten tørke, oversvømmelser, hedebølger eller skovbrande, der bliver langt hyppigere i takt med, at klimaforandringerne sætter ind.
Nogle af landmændene har opgivet at tilpasse sig klimaforandringerne og har nu taget initiativ til People’s Climate Case, der vil lægge pres på EU’s ledere for at øge indsatsen for at bremse klimaforandringerne.
”Det bliver mere og mere vanskeligt for os at tilpasse os klimanedbruddet. Vi kan snart blive tvunget til at opgive vores jorde og traditionelle beskæftigelse”, siger Alfredo Sendim, en portugisisk landmand og en del af People’s Climate Case.
Sammen med andre indbringer han nu EU for en domstol for at kræve, at unionen gør mere på klimaområdet.
”EU må straks øge målet for 2030 for at beskytte os og millioner af andre små EU-landmænd”, siger han i pressemeddelelsen fra CAN.
Find rapportens hovedbudskaber hos DMI