Det var galt, da den russiske FN-ambassadør Vassily Nebenzia tirsdag i sidste uge var ordstyrende for et hasteindkaldt Sikkerhedsrådsmøde om bombardementet af et børnehospital i Ukraine. Og endda prøvede at forhindre Ukraine i at deltage i mødet med en henvisning til procedure.
Og det er helt galt, når udenrigsminister Sergei Lavrov nu tirsdag den 16. juli skal lede en debat i FN’s Sikkerhedsråd med fokus på multilateralt samarbejde om at etablere en mere retfærdig, demokratisk og bæredygtig verdensorden.
“Det internationale samfund efterspørger en strategisk diskussion om den fremtidige sikkerhedsarkitektur – på den anden side af de aktuelle kriser,” sagde den russiske FN-ambassadør Vassily Nebenzia, da han 1. juli præsenterede Ruslands planer for måneden på et pressemøde. Dagen efter styrer udenrigsministeren endnu et møde om Mellemøsten – og ambassadøren anbefaler Sikkerhedsrådets andre medlemmer at møde op på ministerniveau.
Det bliver nok på præcist det punkt, de andre vil demonstrere deres utilfredshed, nemlig ved at deltage på lavere niveau, forudser podcasten “To Save us From Hell” fra UN Dispatch. For vel trækker USA udstedelsen af et visum til Lavrov til allersidste øjeblik, men det vil være ekstremt overraskende, hvis ikke han bliver lukket ind i USA. Ruslands FN-ambassadør ventede da heller ingen problemer, sagde han ved sit pressemøde – og lovede at udenrigsministeren også stiller op for medierne.
I Sikkerhedsrådet går formandsskabet på tur mellem medlemmerne, en måned ad gangen. Så det kommer ikke som en overraskelse, at det bliver Ruslands tur. Men det giver ballade, når lande, som åbenlyst bryder FN-pagten, får en prominent rolle at spille – og nu er det Rusland, der især er i Vestens søgelys på grund af invasionen af Ukraine. At udenrigsminister Sergei Lavrov skal have lov til at komme til New York, sætter især republikansk blod i kog i USA. Skytset bliver rettet mod FN, og i valgår er angrebene giftigere end ellers.
Hertil og ikke længere
Sergei Lavrov selv bliver formentlig underlagt en masse restriktioner om, hvor han må færdes i New York. For FN’s aftale med værtslandet, altså USA, fastslår at diplomater og politikere fra hele verden har adgang til FN, og det har i tidens løb udløst mange krumspring fra USA’s side.
Lige nu oplever de russiske diplomater, at de skal betale skat, at de og russiske ansatte i FN har svært ved at få visum. Det sidste hænger sammen med, at USA’s diplomater har svært ved at passe deres arbejde i Rusland, og derfor ikke kan nå at behandle særligt mange ansøgninger, lyder forklaringen fra amerikanerne.
Herudover må de russiske FN-diplomater i New York højst bevæge sig 40 km væk fra FN’s hovedkvarter. Skal de længere væk, kræver det særtilladelse, og den giver USA’s udenrigsministerium ikke længere, klager russerne over.
Det er en meget almindelig fremgangsmåde over for diplomater, som USA egentlig helst ville have afvist ved grænsen. De nordkoreanske ambassadefolk har en lille trekant mellem FN, deres bopæl og deres ambassade, de må bevæge sig i. Og Cubas nu afdøde, kommunistiske præsident Fidel Castro blev også underlagt restriktioner, som han irriterede USA med at omgå. Da den i nogle kredse meget populære Castro fik sin bevægelsesfrihed begrænset, ja så arrangerede han stormøde i Central Park.
Andre som administrationen i Washington er sure på, har også deres problemer. Da den Internationale Straffedomstol indledte en efterforskning af krigsforbrydelser i Afghanistan, blev det vældigt svært for ansatte ved ICC at få adgang til USA. FN-medarbejdere som arbejder med Israel-Palæstinakonflikten må typisk også afsætte ekstra tid til at komme igennem lufthavnene i USA.
Store fordele ved at huse FN
Hver gang møder i FN’s Sikkerhedsråd eller den årlige åbning af Generalforsamlingen får sat fokus på de uønskede gæster, ja så er de vrede kommentarer mod FN en uundgåelig følge – i medier, i kongressen og især fra højrefløjen af det republikanske parti. FN-systemet kan ikke stille meget op. For det første har alle lande adgang til FN. For det andet er møder i Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen noget medlemslandene hersker enevældigt over. FN-sekretariatet og FN-generalsekretæren skal servicere de to medlemsorganer – ikke bestemme over dem.
Herudover har amerikanske diplomater altid nydt godt af trafikken ind og ud af New York, som netop giver dem en mulighed for at tale diskret med dem, de officielt ikke vil have noget at gøre med. For medierne er det en mulighed for at stille spørgsmål til alle dem, de ellers ikke kommer i nærheden af, for eksempel Sergei Lavrov. For byen New York er det en virkelig god forretning at huse FN. Så der er mange, også i USA, der har interesse i at fastholde Verdensorganisationen præcist der, hvor den er, på 1. Avenue.
Defund the UN
Men FN er blevet en del af valgkampen, og det er kravet om “defund the UN”, altså træk pengene fra FN, også blevet.
I Repræsentanternes Hus fører Marjorie Taylor Greene fra Georgia an med krav om nedskæringer så voldsomme, at hun end ikke har alle sine egne med sig, skriver mediet Devex. Hun foreslog helt at afskaffe enhver form for bistand og for eksempel allerede næste år at trække al finansiering af USAID, USA’s officielle udviklingsorganisation. Det er amerikanske borgeres penge, de skal bruges i USA, lød det.
80 procent af Husets medlemmer gik imod imod Marjorie Taylor Greenes forslag. Men på mødet i slutningen af sidste måned stemte flertallet i Repræsentanternes Hus for et forslag, der skærer milliarder af dollars af næste års budgetter for USAID, Udenrigsministeriet, FN og andre udenrigspolitiske enheder. 20 procent skal der skæres af det, Biden-administrationen har bedt om. Det går nok ikke igennem senatet, hvor demokraterne lige nu er i flertal. Men flertal skifter.
Harriet Hageman, republikansk repræsentant fra Wyoming har foreslået, at USA trækker al finansiering af den Internationale Organisation for Migration. Mario Díaz-Balart fra Florida vil have massive besparelser blandt andet på kontingentet til FN, som USA er forpligtet til at betale. Victoria Spartz fra Indiana vil tage støtten fra alt i FN, som ikke er godkendt af USA’s kongres. Selv den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley lovede, da hun i november sidste år stadig håbede at blive republikanernes præsidentkandidat, at defunde FN så meget som muligt.
Og så er der dem, der ikke bare vil trække pengene fra FN-systemet, men som markedsfører sig selv på sociale medier med kravet om at sparke FN helt ud af USA.
Der er mange i det internationale samfund, der afventer det kommende præsidentvalg i USA med ret stor spænding.
