FNs chef: Den globale økonomiske krise kan medføre, at store fremskridt i kampen mod fattigdom går tabt.
De seneste 15 års fremskridt i kampen mod fattigdom og hungersnød risikerer nu at gå tabt på grund af den globale økonomiske krise, lyder det mandag i en rapport fra FNs generalsekretær, Ban Ki-moon.
Alene i 2009 risikerer yderligere opimod 90 millioner mennesker at blive skubbet ud i ekstrem fattigdom, og over én milliard – flere end nogensinde – lever i hungersnød og er kronisk underernærede.
I rapporten advarer generalsekretæren om, at udviklingen i verden går for langsomt, hvis vi vil nå de såkaldte 2015 Mål. Selv Mål nr. 1, som hidtil har været inden for rækkevidde – nemlig at halvere fattigdommen – er nu i farezonen, fordi udviklingen er stagneret eller ligefrem gået tilbage.
– Men vi må og kan ikke lade det ugunstige økonomiske klima hindre os i at leve op til vores forpligtelser fra år 2000. Verdenssamfundet må ikke vende ryggen til de fattigste og mest udsatte, siger Ban Ki-moon
Alle lande har samme ansvar for at nå 2015 Målene. Målene, som blev indgået i 2000 og skal være opfyldt senest i år 2015, handler om
– at halvere fattigdom og hungersnød,
– mindske børne- og mødredødelighed,
– bremse spredningen af hiv og andre sygdomme,
– øge ligestilling samt
– at skabe og sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling.
De rige lande har lovet at muliggøre disse løfter ved at give mere og bedre bistand, sørge for ændrede handelsregler og gældsslettelse.
– Målene kan stadigvæk nås, selv i de mest fattige lande, men der skal stærk politisk vilje og tilstrækkelig og vedvarende bistandshjælp til, siger Ban Ki-moon.
Rapporten viser, at de rige lande indtil videre ikke har indfriet løftet om øget bistand. Et løfte, de afgav ved G8-mødet i Gleneagles i 2005 og under et topmøde i FN senere samme år.
Ban Ki-moon skriver i et åbent brev til regeringslederne i verdens 8 rigeste lande, som mødes i Italien i næste uge, at bistanden til Afrika må stige med omregnet ca. 110 milliarder kr. årligt for, at verdenssamfundet kan holde, hvad det har lovet.
Den globale økonomiske krise rammer de fattige hårdt. Dels fordi de mister deres jobs og fordi brist på det sociale sikkerhedsnet, tvinger dem til at skære ned på maden eller tage et barn ud af skolen for at spare penge, dels fordi bistanden reduceres i takt med, at de rige landes økonomier svinder ind, eftersom at bistanden ofte er relateret til et donorlands bruttonationalindkomst (BNI).
Samtidig er mulighederne for, at de fattige lande selv finansierer deres egne udviklingsprogrammer i fare. U-landenes eksportindkomster blev reduceret i løbet af det sidste kvartal sidste år, da finanskrisen begyndte at kunne mærkes.
FAKTA – Rapportens mest kritiske budskaber i store træk
HUNGERSNØD STIGER IGEN
Den kroniske underernæring faldt i perioden 1990-1992 fra at omfatte 20 procent af Jordens befolkning til i 2004-2006 at omfatte 16 pct. Men i løbet af det sidste år er hungersnøden igen begyndt at stige frem for alt på grund af stigninger i fødevarepriser. Siden er priserne faldet, men det har ikke foranlediget, at fødevarerne er blevet billigere for det brede flertal i udviklingslandene.
FATTIGDOMMEN VOKSER TILSYNELADENDE OGSÅ
Antallet af personer, der søger at klare til dagen og vejen for mindre end 7 kroner om dagen (1,25 US dollar) faldt fra 1,8 milliarder i 1990 til 1,4 milliarder i 2005. Denne positive tendens risikerer nu at stoppe, viser de første vurderinger af effekten af den globale økonomiske krise.
UNDERERNÆRING BLANDT BØRN KAN STIGE
Mere end en fjerdedel af alle børn i udviklingslande vejer for lidt i forhold til deres alder, og de små fremskridt, der er sket i arbejdet med at øge børns sundhed, er ikke nok, hvis vi vil nå målet inden 2015. Vi risikerer at fødevarepriserne stiger, og konsekvensen af den økonomiske nedgang resulterer i, at flere børn bliver underernærede.
Derudover viser rapporten, at mange af de globale fremskride skyldes den enorme reduktion af fattigdom, som er sket i Østasien, delvist grundet Kinas økonomiske vækst.
Fattigdomsreduktion har derimod været meget langsommere andre steder i verden. I 2005 levede 100 millioner flere i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara i forhold til 1990, og mere end halvdelen af alle afrikanere lever i ekstrem fattigdom.
FAKTA- Fremskridt før den økonomiske krise.
Flere børn gik i skole
Mellem 2000 og 2007 steg andelen af børn, der begyndte i skole, fra 83 til 88 procent. Selv i Afrika syd for Sahara og i Sydasien – de regioner hvor udviklingen er gået langsomst – forøgedes skolegangen i 2007 med henholdsvis 15 og 11 procent.
Flere børn nåede at fylde 5
Antallet af børn, som dør af enkle årsager så som diarré og urent vand, blev reduceret fra 12,6 millioner årligt i 1990 til ca. 9 millioner i 2007. Selv i Afrika syd for Sahara var udviklingen positiv takket være en stor indsats på områder såsom vaccinationer, vitamintilskud og insektbehandlede myggenet.
Færre smittes med hiv:
Antallet af nye hiv-smittede lader til at have nået højdepunktet i 1996 og er siden faldet. I løbet af 2007 blev 2,7 millioner smittet i forhold til 3,5 millioner i 1996.
Antallet af personer, der dør af aids, er også reduceret delvist takket være bedre adgang til medicin. 33 millioner lever dog stadig med hiv-virus, som kan føre til aids i udbrud.
Yderligere oplysninger hos FNs Udviklingsprogram (UNDP):
Helena Ekinge på +46 70 945 94 97 eller [email protected] eller
Stine Kirstein Junge, på +45 3546 7158 eller [email protected]
“The United Nations Millennium Development Goals Report 2009” downloades på http://www.undp.se/assets/Ovriga-publikationer/MDGReport2009Final.pdf
(vent, kan tage et stykke tid, red.)
Se også http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=31369&Cr=mdg&Cr1=
