FN’s Sikkerhedsråd indstiller den siddende generalsekretær, António Guterres, til endnu en fem-års embedsperiode. Nu er det op til FN’s Generalforsamling, altså alle medlemslandene, formelt at vælge den 72-årige tidligere portugisiske ministerpræsident – det sker formentlig i næste uge. Der er intet, der tyder på, at generalforsamlingen netop i år skulle vælge at gå imod sikkerhedsrådets indstilling, som rådets 15 medlemmer er enige om.
Dermed har sikkerhedsrådet forspildt en kæmpe mulighed for at sætte en kvinde i spidsen for verdensorganisationen, skriver en kvindelig læge og leder af en ngo i onlinemediet Passblue. Anna Samya Sri påpeger, at når António Guterres afslutter sin anden periode ved udgangen af 2026, så vil FN have været under mandlig ledelse i 81 år. Noget andre medier, som for eksempel New York Times, også har lagt stor vægt på i deres dækning af Sikkerhedsrådets indstilling.
FN skal tage sin egen medicin
Anna Samya Sri peger i sin kommentar i Passblue på, at der altså findes kvalificerede kvinder, som FN’s medlemmer kunne have overvejet. (Der var ingen af de kvinder, der prøvede at stille op, der blev godkendt som kandidater.)
Lægen fra det britiske Cornwall Partnership, skriver, at coronapandemien ikke bare har vist, at rigtig mange kvinder har arbejdet i forreste linje, men også at kvindelige regeringschefer har udvist værdighed, styrke, mod og klogskab i håndteringen af pandemien.
“Kvindelige stats- eller regeringschefer i Danmark, Etiopien, Finland, Tyskland, Island, New Zealand og Slovakiet har kommunikeret åbent og empatisk og reageret hurtigt og passende gennem alle stadier af den katastrofale pandemi,” skriver hun blandt andet. Herudover henviser hun til kvindelige sundhedseksperter og kvindelige borgmestre, som også vinder i sammenligning med mange mandlige kollegaer.
Hun vil gerne vide, hvorfor FN ikke følger sine egne anbefalinger om at placere flere kvinder på poster på alle niveauer. Og henviser blandt andet til et tweet fra generalsekretæren i anledning af kvindernes internationale kampdag:
“Ligestilling er et spørgsmål om magt. Men en lige fordeling af magt kommer ikke af sig selv i en mandsdomineret verden.”
Og hun peger på, at kvindelige politikere fra Zimbabwe og Filippinerne til USA stadig bliver generet, forfulgt eller fængslet. FN skader sit omdømme og sin troværdighed ved ikke at følge sine egne råd om at fremme kvinders muligheder for at opnå de højeste positioner.
Medlemslandene er OK med valget
En del organisationer er skuffede over, at de heller ikke denne gang har kunnet rokke med supertankeren FN eller har kunnet bryde med sædvanen – nemlig at generalsekretæren automatisk får to perioder, medmindre han har gjort sig voldsomt upopulær hos en af de fem faste medlemmer af sikkerhedsrådet – sådan om det skete for Boutros Boutros-Ghali fra Egypten. Men hos medlemslandene er der nogenlunde tilfredshed. António Guterres har i sine år i hjørnekontoret ikke lagt sig voldsomt ud med nogen, og specielt ikke med nogen af de fem faste medlemmer, der har vetoret.
Generalsekretæren har heller ikke opfyldt vigtige løfter, han afgav ved valget for snart fem år siden, som at forebygge konflikter eller at sætte en stopper for FN-folks sex-chikane og overgreb på andre ansatte eller kvinder og piger, de skulle beskytte. Men han har også haft en svær periode med både Trump og corona, og han har håndteret begge særdeles fint, synes den udbredte mening at være.
Organisationer, der for eksempel har kritiseret generalsekretæren for, at han ikke taler højt om magtfulde medlemmers menneskeretsovertrædelser, ja de må sætte deres lid til, at generalsekretæren, som mange af sine forgængere, vokser markant i sin anden periode, når han ikke har et genvalg at tænke på.