FNs generalsekretær støtter “Sluk Lyset”-kampagne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

&featureFå dage inden verden går i sort, opfordrer FN’s generalsekretær Ban Ki-moon verdens befolkninger til at deltage i WWF’s klimaevent Earth Hour -i Danmark ‘Sluk lyset Danmark’ for at vise deres opbakning til kampen mod global opvarmning.

I en video siger generalsekretæren, at Earth Hour, der foregår den 28. marts kl. 20.30-21.30, vil blive ‘verdens største offentlige demonstration imod global opvarmning – nogensinde’.

Ban Ki-moon forsætter: -Earth Hour giver mennesker over hele verden mulighed for at sende et klart signal om, at de ønsker klimahandling.

Samtidig understreger generalsekretæren vigtigheden af, at verdens ledere laver en ambitiøs og retfærdig aftale til klimatopmødet i København i december.

Han fortæller, at FN’s hovedkvarter i New York slukker lyset sammen med flere andre FN-bygninger i verden.

Ban Ki-moon afslutter med at opfordre borgere i hele verden til at være med i Earth Hour: ”Sammen kan vi finde en løsning på en at de mest alvorlige udfordringer, verden står over for.”

På få uger er antallet af byer, der deltager i eventen steget fra 1000 til 2398 tilmeldte byer. Det er over dobbelt så mange byer som forventet.

Også i Danmark vokser opbakningen hver eneste dag. 71 af landets 98 kommuner slukker nu lyset den 28. marts, og på Facebook bakker 25.000 danskere op om Sluk lyset Danmark, som er en del af TrygFonden og WWF’s Verdensnaturfondens klimakampagne Burning Panda.

Se video med Ban Ki-Moom: http://www.youtube.com/watch?v=9bm7yR0HcVY=channel_page

Kilde: www.wwf.dk