FNs Sikkerhedsråd udviser dobbeltmoral i ny resolution om Vestsahara

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Af Peter Kenworthy
Afrika Kontakts Vestsahara-gruppe (28.04.11)

FNs Sikkerhedsråd vedtog onsdag enstemmigt resolution 1979, der for første gang anerkender behovet for at forbedre situationen for menneskerettighederne i det marokkansk-besatte Vestsahara

Resolutionen nævner ”dialog”og ”forhandlinger” som vejen frem for at løse konflikten i ørkenområdet, men undlader at give FNs fredsbe-varende mission i Vestsahara, Minurso, mulighed for at overvåge menneskerets-situationen, selv om både Sydafrika og Nigeria, Vestsaharas befrielsesfront Polisario, samt adskillige vestlige solidaritetsorganisationer, herunder danske Afrika Kontakt, havde krævet dette.

Dertil kommer, at bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch mange gange har påvist grove menneskeretskrænkelser begået af Marokko i Vestsahara.

Vestsahara har været ulovligt besat af Marokko siden 1976, og utallige FN-resolutioner har fordømt denne besættelse, samt krævet at der holdes folkeafstemning om områdets tilhørsforhold.

Marokko har afvist dette, skønt en udtalelse fra Den Internationale Domstol har fastslået, at Marokko intet krav har på Vestsahara. Marokkanernes lyst bliver heller ikke større af, at et stort flertal af Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, forventes at ville stemme for uafhængighed.

Frankrig, Storbritannien og USA, alle permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, samt Spanien, har både strategiske og økonomiske interesser i at opretholde status quo i Vestsahara, ligesom Marokko tjener store summer på besættelsen af landet.

Marokko var et af USA’s vigtigste allierede i kampen mod kommunismen, og nu i den såkaldte kamp mod terror. Og EU-landene har vigtige handelsaftaler med Marokko, som ulovligt sælger bl.a. fiskerikvoter og fosfat fra det besatte territorie, der ligger ud til Atlanten.

Natalie Sharples fra Western Sahara Campaign, et netværk af organisationer fra 35 lande der arbejder for overholdelse af menneskerettigheder i Vestsahara, beskyldte Sikkerhedsrådet for dobbeltmoral og manglende konsekvens:

– Sikkerhedsrådet har udtrykt bekymring over brud på menneske-rettighederne……, men intet gjort for at gøre noget ved dem. At Frankrig, Storbritannien og USA har talt så meget om menneskerettigheder i Libyen og Elfenbenskysten, men til stadighed nægter befolkningen i Vestsahara disse rettigheder er skammeligt, udtalte hun.

Morten Nielsen, informationsmedarbejder i Afrika Kontakt, siger:

– Selv om der er grund til at være tilfreds med, at FNs sikkerhedsråd nu anerkender de massive brud på menneskerettighederne i det besatte område, er det trist at Rådet ikke samtidig giver FNs fredsbevarende mission (Minurso) i området mandat til at påse disse brud og overvåge menneskeretssituationen.