ROM: FN’s Fødevareprogram (WFP) uddeler i øjeblikket fødevarer til mere end to millioner fordrevne mennesker i Pakistan og hjælper dermed til at skabe stabilitet i regionen gennem et innovativt system, der hjælper med at brødføde og beskytte ofrene.
– Mad er en grundlæggende byggesten for livet, men i Pakistan er fødevarerne også med til at sikre fred og stabilitet for alle der er fordrevet på grund af konflikten, udtaler WFPs administrerende direktør, Josette Sheeran. Allerede før den nuværende krise støttede WFP 6.2 millioner mennesker i Pakistan med fødevarer, herunder en særlig støtte til 510.000 skolepiger.
I dag påbegyndte WFP opgaven, at flytte 97 tons af et særligt nærende kosttilskud, som vil blive uddelt til børn under 5 år, der har særlig behov for hjælp. Produktet er baseret på jordnødder og indeholder skummetmælk, sukker, vitaminer og mineraler, der kan spises alene eller som supplement til måltider.
WFP har i samarbejde med den pakistanske regering og FNs flygtningeorganisation, UNHCR, oprettet 28 særlige humanitære nødhjælpsposter i beskyttede områder, så tæt på de fordrevne familier som muligt. Nødhjælpsposterne er blevet en livline for de mange, der enten søger tilflugt i overfyldte lejre omkring Peshawar og andre byer, eller for de som har fået husly hos værtsfamilier. Her modtager de fødevarerationer, kogegrej og andre forsyninger i forbindelse med registreringen.
Sheeran siger at WFP er klar til at afprøve nye metoder for at nå de mange der fortsat ventes at måtte forlade hus og hjem i de kommende måneder. I maj måned alene, uddelte WFP cirka 40.000 tons fødevarer til en værdi af US $ 30 millioner – nok til 2.6 millioner mennesker i en måned.
I lyset af de enorme udfordringer og den voldsomme stigning i antallet af fordrevne, bestræber WFP sig på at sikre den nødvendige kritiske nødhjælp, som supplement til etablering af humanitære centre ved:
• At prioritere kosttilskud til kvinder og børn for at undgå fejlernæring blandt de mest sårbare medlemmer af de fordrevne familier.
• At iværksætte fremadrettede udviklingsprogrammer (mad-for-arbejde, skolebespisning og lignende) i sikre områder for at fremme stabilitet og give økonomiske muligheder.
• At tilbyde såkaldte ”smart cards, i samarbejde med de lokale myndigheder, der er designet som hævekort og giver adgang til at købe fødevarerationer i de områder af Pakistan, hvor der er fødevarer til rådighed på markeder.
Kilde: Pressemeddelelse fra WFP