Fødevarepriserne og risikoen for social uro stiger

gettyimages-1208218200
Kvinde vejer bananer på Filippinerne.
Foto: Jorge Fernández/LightRocket via Getty Images
Forfatter billede

22. juni 2021

FN’s organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri, FAO, udsendte i juni måned fødevareprisindekset fra april/maj, som indikerer, at vi er på vej mod fødevarepriser set under fødevarekrisen i 2008 og 2010. Eksperter råber vagt i gevær, mens fødevarepriserne stiger i alarmerende tempo og udløser dårlige minder om tidligere kriser. FAO’s fødevareprisindeks er udregnet på baggrund af den gennemsnitlige pris på de fem vigtigste fødevarer i verden: korn, vegetabilsk olie, mejeriprodukter, kød og sukker.

Globalnyt tager en snak med Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Henning Otte Hansen vurderer, at vi i øjeblikket ser konturerne af en ny fødevarekrise, ”men det afhænger meget af de næste par måneders høst, tørke og lagerbeholdning”.

Balancerede fødevarepriser er vigtige indikatorer på politisk stabilitet og fravær af fødevarekriser globalt. Når det modsatte er tilfældet, kan det have enorme samfundsmæssige konsekvenser. ”Man kan jo se, at fødevarepriser havde en enorm indflydelse på, hvordan det arabiske forår startede. Det var tydeligt, at i 2010/2011 sultede mange fattige befolkningsgrupper i storbyerne, og – kombineret med politisk vrede – drev det mange af protesterne.” Fattige befolkninger i byerne har dårligere adgang til landbrug og selvforsørgelse og må derfor købe det meste. Fattige befolkningsgrupper i storbyerne bruger omkring 10 procent af indkomsten på fødevarer, siger seniorrådgiveren.

Ifølge FAO’s rapport er prishoppet mellem april og maj (4,8 procent) den største stigning i mere end et årti, og 39,7 procent højere end i maj 2020.

Derfor svinger priserne
Fødevarepriserne hænger sammen i et globalt kludetæppe, hvor balancer tipper, og priser falder og stiger. Prishop og prisfald opstår på baggrund af menneskeskabte beslutninger på den ene side, og naturens lunefuldhed på den anden: tørke eller for meget regn.

Derudover hænger prisen på olie også tæt sammen med fødevareprisen. Når olieprisen stiger, stiger omkostningerne ved landbrug og transport – og i sidste ende fødevareprisen. Olieprisen stiger i øjeblikket og er en af de store årsager til, at det går samme vej med prisen på mad. I kombination med tørke og oliepris har regeringer verden over også indflydelse.

Til de menneskeskabte årsager hører Argentinas beslutning om et 30-dages eksportforbud af kød i juni måned. Det blev truffet for at stoppe prisstigningen på kød i Argentina og skal i høj grad tolkes politisk. Argentina skal snart afholde valg, og regeringen prøver derfor at dulme den offentlige vrede over dyre leveomkostninger. Ifølge Henning Otte Hansen har beslutninger som disse selvforstærkende effekter:

”Vi så også samme tendens i Thailand og Indien, som forbød eksport af ris i 2008 (for at kontrollere stigende priser i hjemlandende red.) for at beskytte landene selv, men det betød, at der var mindre ris til resten af verden, hvor det blev dyrt at importere ris.”

Selvom Argentina vil opnå en stabilisering af kødprisen nationalt, vil de lande, der importerer kød, derfor opleve et prishop. Argentinas forbud har især haft konsekvenser for Kina, den største importør af argentinsk kød. Den globale dominoeffekt tager herfra fart. For når Kina mister den største leverandør, må de købe andetsteds og presser som konsekvens kødprisen yderligere op.

En anden metode til at kontrollere prisen på fødevarer er at hamstre. Her opkøber lande store lagre af for eksempel ris og korn og kan i højere grad selv bestemme prisen.

Særligt sårbare lande
Henning Otte Hansen vurderer, at pandemien ikke har haft den store påvirkning af fødevareprisen. Derimod mener han, at dårlig høst og små beholdninger i fødevarelagrene er drivkraften bag de store prishop.

Flere lande oplever i øjeblikket tendenser, som er værd at bemærke, og som kan have negative konsekvenser for flere nationer, som historisk altid har været sårbare for globale prisstigninger.

Sudans devaluering af den nationale valuta og høje omkostninger på transport skaber prisstigning på fødevarer i Sudan ifølge Famine Early Warning System. Sudan oplever også et stigende pres fra flygtninge fra Sydsudan og Etiopien, som tærer på de sudanesiske fødevarereserver, og Famine Early Warning System vurderer, at fødevareprisen fortsat vil stige. Stammekonflikter, mange flygtninge i et presset sudanesisk system og høje fødevarepriser har ifølge Famine Early Warning System allerede resulteret i de såkaldte food riots, hvor store forsamlinger bryder ind i supermarkeder i desperation.

Ifølge Global Network Against Food Crises  levede mindst 155 millioner i 2020 i voldsom fødevareusikkerhed. Det er en stigning på 20 millioner siden 2019.