Fokus på unge i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Samtlige politiske ungdomsorganisationer står sammen om et politisk udspil, når de onsdag mødes med unge afrikanske meningsdannere til et topmøde om Afrikas fremtid.

Christiansborg åbner onsdag den 6. maj dørene for et ungdomstopmøde om Afrika, hvor danske ungdomspolitikere og unge afrikanske meningsdannere skal debattere Afrikas fremtid. Det sker med særligt fokus på at vende unges marginalisering i Afrika til øget deltagelse, indflydelse og velstand.

Fælles erklæring om indflydelse til unge

I forbindelse med Ungdomstopmødet vil samtlige danske politiske ungdomsorganisationer, sammen med de unge afrikanske meningsdannere, præsentere en fælles erklæring, der sender en stærk og fælles opfordring om fokus på unge i bistandspolitik.

I erklæringen foreslår ungdomspolitikerne, at der etableres ungdomsfora i Afrikas fem regioner i en pilotfase på tre år. De fem ungdomsfora skal sikre, at afrikanske unge bliver hørt og inddraget i beslutningsprocessor. Herudover ønsker ungdomspolitikerne en interaktiv webportal, der bl.a. kan fremme erfaringsudveksling.

Danske ungdomspolitikere står sammen

Alle politiske ungdomsorganisationer fra Konservativ Ungdom over Dansk Folkepartis Ungdom til Socialistisk Ungdoms Front, foreslår derudover, at dansk bistandssamarbejde med Afrika skal have særligt fokus på unge afrikaneres indflydelse samt styrkes markant indenfor følgende tre områder:
1. Støtte til unges organisering i bl.a. ungdomsnetværk
2. Udviklingen af elevdemokrati
3. Mikrolån og mikrofinansiering til unge iværksættere

Ungdomstopmødet vil søge svar på spørgsmål som: Hvad er de største udfordringer for unge i Afrika? Hvordan kan dansk udviklingspolitik gøre en forskel? Og hvilke krav skal der sættes til de afrikanske regeringer? I løbet af dagen vil man møde unge danske politikere, unge afrikanske meningsdannere, politiske ordførere samt medlemmer fra Udenrigsudvalget.

Ungdomstopmødet finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af Afrika-Kommissionens arbejde. Afrika-Kommissionen blev etableret af den danske regering i februar 2008. Kommissionen består af 18 medlemmer med statsministeren som formand. Fokus for kommissionens arbejde er unge og beskæftigelse. Som en del af kommissionens arbejde har man afholdt en ungdomskonference og nu et ungdomstopmøde med bl.a. DUF og Folkekirkens Nødhjælp som medarrangør.

Arrangører: På vegne af NGO-forum og African Youth Panel: Folkekirkens Nødhjælp, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Ghana Venskabsgrupperne.

Kilde: www.duf.dk