Den Nordiske Udviklingsfond (NDF) har længe stået med godt og vel det ene ben i graven, men synes nu på vej til nyt liv. Helt tilbage i 2005 besluttede de fem nordiske udviklingsministre faktisk helt at lukke NDF, der har hovedsæde i Helsinki, og blev etableret i 1989.
Fonden investerede mest i store infrastrukturprojekter, hvor nordiske firmaer kunne hente gode ordrer hjem. Men fonden blev udsat for den voksende kritik af bunden udviklingsbistand, altså bistandsmidler bundet til leverancer fra den donor, der finansierede bistanden. Det var en af grundene til, at Danmark besluttede at indstille sine bidrag til fonden og siden til den fællesnordiske beslutning om helt at lukke fonden.
Men det viste sig vanskeligt helt at afvikle de mange engagementer, som fonden var involveret i rundt omkring i verden, så den levede videre, men på nedsat blus. Også med bidrag fra Danmark. Men i 2015 blev det allersidste danske bidrag på 37 millioner kroner sendt af sted. I finanslovene lige siden 2015 er det lakonisk slået fast, at ”der forudses ikke nye danske tilsagn”.
Nyt fokus på klima og Afrika
Selv uden bidragene fra Danmark levede fonden imidlertid videre og har i de seneste år især investeret i klimaprojekter. Med hovedsæde i Finland har det naturligt nok især været finnerne, der pressede på for fondens overlevelse, og nu er der håb forude for de finske værter. For sidste år blev fonden evalueret, og konklusionen var, at fonden havde udviklet en vigtig ”niche” i den globale finansiering af klimatiltag, og at fonden har vist sig som en ”innovativ” investor. Men evalueringen konkluderede også, at fonden, hvis den ikke skal forsvinde, skal have tilført ny kapital af sine nordiske ejere, der også skal signalere politisk opbakning til fonden.
I april vedtog fonden så en ny strategi for 2020-2025 med særligt fokus på klima og Afrika. Strategien sigter netop på at styrke nordisk lederskab til at finde nye løsninger på klimaudfordringerne i de fattigste lande ved at yde katalytisk finansiering til innovative projekter i samarbejde med forskellige partnere. Og det skal ske med øget fokus på Afrika, skrøbelige stater og klimatilpasning. Det er alt sammen områder, der flugter helt med de mål, den danske udviklingsminister Rasmus Prehn taler varmt for.
Ultimatum til ejerkredsen
Men hvis fonden skal efterleve den nye strategi med handling, så kræver det ny kapital. I første omgang fik de fem nordiske lande besked på, at de senest den 15. maj i år skulle melde tilbage, om de var så positive, at det overhovedet gav mening at indlede forhandlinger om en genopfyldning. Og tilbagemeldingerne – også fra Danmark – var så positive, at forhandlingerne går i gang og forventes afsluttet til oktober 2020.
Om Danmark for alvor er parat til at melde sig blandt de aktive ejere af Den Nordiske Udviklingsfond, får vi senest en melding om, når finanslovsforslaget for 2021 fremlægges i slutningen af august. Her vil det vise sig, om der – modsat de seneste fem år – forudses nye danske tilsagn til fonden.
