Fokus på migration i ny lykke-rapport

migranter_libyen_dfid
Forfatter billede

På vores hjemlige breddegrader er den største nyhed, at både Finland og Norge nu har overhalet Danmark, der nu må tage til takke med at være nummer tre på listen over verdens lykkeligste lande.

Det kommer dog næppe som den store overraskelse, at de nordiske lande indtager top fem.

De nederste fem pladser er indtaget af Yemen og allernederst Tanzania, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og som nummer sjok: Burundi.

Burundi overtager sidstepladsen fra Den Centralafrikanske Republik, som denne gang ”kun” ligger næstsidst.

Burundi røg ud i en krise, da præsident Pierre Nkurunziza forsøgte at omgå forfatningen og blive genvalgt til en tredje embedsperiode. Det udløste voldsomme protester, der kostede menneskeliv og sendte tusindvis af andre på flugt til nabolandene.

Syrien, som torsdag kan markere den kedelige årsdag for udbruddet af de demonstrationer og den konflikt, der siden udviklede sig til en blodig og langvarig krig, ligger syvendesidst.

Fokus på migration

Hovedfokus i årets rapport er, foruden at forsøge at nævne verdens lykkeligste lande i listeform, på migration inden for og mellem landene.

Verdens befolkninger er mere end nogensinde i bevægelse, og mange rejser til andre lande i et forsøg på at skabe sig et bedre liv. Men lykkes det for dem? Det er det centrale spørgsmål i årets kortlægning af lykke rundt om i landet.

Rapporten tager et nærmere kig på både dem, der er født i et andet land af forældre med indvandrerbaggrund, og på indvandrere, der for nylig er kommet til landet.

Fem af rapportens syv kapitler handler om migration. Rapporten ser nærmere på ikke kun migranters lykke (eller mangel på samme), men også lykkeniveauet blandt dem, der er blevet tilbage i hjembyen eller hjemlandet.

Resultaterne er overvejende positive.

Rapporten, der er udarbejdet af UN Sustainable Development Solutions Network (SDSN), peger på, at de indvandrere og migranter, der er blevet spurgt i 177 lande, generelt giver udtryk for at være lige så lykkelige som de pågældende landes befolkning i øvrigt.

Venezuela ryger længst ned ad listen

Når man kigger på, hvilke lande der er sket de største udsving inden for, er et land som Togo en af årets overraskelser. Det lille vestafrikanske land er hoppet 17 pladser op ad listen i forhold til placeringen i 2015.

I den anden ende af skalaen finder man Venezuela, der er gået 2,2 points ned på den lykkemålings-skala, der går fra 0 til 10.

Find den 172 sider lange rapport her