Folkekirkens Nødhjælp: Nej til stats-konkurrence om dansk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kommentar af Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær onsdag på organisationens website om udviklingsministerens nye “projektkonkurrence”

Af Henrik Stubkjær

Den bagved liggende ide bag “Empower the poor – Engage the Danes” er at videreudvikle “Copenhagen Concensus”-konferencens prioriteringer til en konkurrence om, hvilke udviklingsprojekter i Den 3. Verden, der skal modtage dansk udviklingsbistand.

Danida har entreret med et dansk konsulentfirma, som for 7 mio. kr. skal udvikle et konkurrencekoncept, som i den sidste ende skal fordele 12 mio. kr. til 5 vinderprojekter.

I det oprindelige oplæg var det den almindelige dansker, som med sin stemme skulle afgøre, hvilke projekter der skulle støttes.

En tanke vi var flere udviklingsorganisationer, der skarpt tog afstand fra. For det ville jo indebære, at vore partnere nu skulle til at konkurrere om at skildre deres nød og elendighed på den mest hjerteskærende måde for måske at kunne være heldig at vinde en donation fra Danmark.

I det nye koncept er denne “folkeafstemning'”udeladt. Måske skyldes det, at 55 procent af danskerne i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4 i dagene efter offentliggørelsen tog afstand fra at skulle være dommere i en sådan konkurrence.

Nu er det i stedet 5 “kendte” danskere, der skal vælge, hvilke projekter der evt. skal støttes.

En lang række spørgsmål rejser sig i kølvandet på konkurrencen:

– Hvordan kan man tillade, at der anvendes 7 mio. kr. til konceptudvikling og oplysning i forhold til 12 mio. kr., som er den egentlige projektstøtte (som folkelig udviklingsorganisation må vi efter de nye regler kun bruge max. 2 procent på oplysning).

– Hvilket signal vil man sende, når man her springer over alle normale Danida-retningslinjer til forundersøgelser, partnerrelationer, bæredygtighed, behovsanalyser etc?

– Hvem skal kontrollere og vejlede gennem projektperioden? Ambassaderne, som øjensynligt skal stå for projekterne, er netop ikke længere projektbærende.
I konceptet skal man begynde med 100 projekter, som så til sidst vil ende i 5 vinderprojekter. Hvem skal samle de 95 tabere op?

– At skabe udvikling handler om at etablere langvarige partnerskaber og sikre langvarig støtte og kapacitets-opbygning. Hvordan sikres det, at disse projekter er bæredygtige efter 3 år, hvor projektpengene udløber?

– Hvorfor giver det bedre bistand at lade “kendte” danskere udvælge projekterne frem for de, som fagligt beskæftiger sig med udviklingsarbejde?

Ingen af udviklingsorganisationerne er blevet inddraget, inden vi pludselig blev bedt om at få vore partnere til at indsende projektforslag for ca. en måned siden.

Det siger sig selv, at vi alle som én er skeptiske.

Konceptet har for mig at se en nedladende holdning over for både de folk, som i Afrika bliver bedt om at komme med projekter, og de fagligt betingede retningslinier og procedurer som Danida normalt henholder sig til.

Vi var skeptiske, da vi første gang hørte om ideen – og denne skepsis er blot vokset. Kort sagt: “Dette er noget rod – Det er en OMMER”.

Denne tekst er også bragt som kommentar i dagbladet Information onsdag den 29. november 2006 Læs mere på www.information.dk

Kilde: www.noedhjaelp.dk