Folkekirkens Nødhjælp netværker stort

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Folkekirkens Nødhjælp tilslutter sig nu det globale netværk af kirkelige hjælpeorganisationer, ACT Alliancen (Action by Churches Together )

Dermed rykker Folkekirkens Nødhjælp op i ligaen som én af de største aktører i verden indenfor nødhjælps- og udviklingsarbejde, skriver den store humanitære organi-sation i en pressemelding fredag forud for lørdagens landsmøde 2010.

ACT blev oprindelig skabt i begyndelsen af 90erne som et rent katastrofesamarbejde. Nu inddrager alliancen også aktiviteter som genopbygning, udvikling og advocacy.

BIG IS BEAUTIFUL
Ligesom indgåelse af alliancer og partnerskaber i det private erhvervsliv giver større effek-tivitet og styrke, må udviklings-miljøet tænke stort, mener Folkekir-kens Nødhjælp.

– Som partner i ACT Alliance får Folkekirkens Nødhjælp en helt ny status. Vi får større indflydelse og gennemslags-kraft overfor beslutningstagerne, når vi taler med ACTs stemme, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

– . Vi kan højere fortælle om de uligheder og brud på menneskerettighederne, vi oplever via vores arbejde til fordel for verdens fattigste, tilføjer han.

TRÆKKER PÅ HINANDENS ERFARINGER
Alle partnere i ACT Alliance arbejder ud fra de samme minimumsstandarder, hvilket skulle sikre ensartet kvalitet i deres arbejde.

Og i netværket kan organisationerne bruge hinandens kompetencer.

– Folkekirkens Nødhjælp er stærke indenfor bekæmpelse af sult, logistik og minerydning og kan tilbyde viden på netop disse områder til alle ACT-partnere. De har så andre ekspertiser, som de kan tilbyde, fortæller Henrik Stubkjær.

SKIFTER IKKE NAVN
Indgåelsen i ACT Alliance bliver officiel på Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i Odense lørdag den 24. april.

Her er det planen, at ACT Alliancens nye direktør John Nduna skal tale.

– Vi skifter ikke navn nu og her, for her i Danmark er vores navn et stærkt brand i forhold til beslutningstagerne, medierne og vores bagland. Men ude i verden kommer de mennesker, vi arbejder sammen med, til at kende os som ACT, fortæller generalsekretær Henrik Stubkjær.

FAKTA OM ACT ALLIANCE

– Er et samarbejde mellem 100 kirkelige, protestantiske hjælpeorganisationer verden over. ACT står for Action by Churches Together.

– Arbejder i 125 lande.

– Har 30.000 ansatte

– Har et årligt budget på 1,5 milliarder USD (knap 8,2 milliarder kroner)

– Har hovedsæde i Geneve, Schweiz.

– ACT Alliance består af ACT International og ACT Developement.

– ACT International blev stiftet i 1995 for at koordinere det humanitære arbejde under katastrofer.

– ACT Developement kom til i 2007, for at koordinere udviklingsarbejdet.

– De to netværk blev slået sammen 1. januar 2010 og tog det fælles navn: ACT Alliance.