Det fælles oplæg henter tilsyneladende baggrund i, at Nødhjælpens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, sidder i det såkaldte Taksøe-udvalg, der skal udrede dansk udenrigspoltik over en bred bank. I øvrigt som den eneste NGO-repræsentant for u-landsmiljøet.
Det oplyses, at det fælles oplæg til Danmarks udviklingspolitik fra Landbrug & Fødevarer og Folkekirkens Nødhjælp blev præsenteret d. 9. marts for regeringens udenrigsudreder, Peter Taksøe-Jensen.
Begge organisationer er medlemmer af den såkaldte ekspertfølgegruppe, som regeringen har nedsat i forbindelse med udredningen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.
Det er altså bl.a. på den baggrund, at Nødhjælpen har valgt at slå strategi-pjalterne sammen med landbruget – og ikke med andre (ligesindede) NGOer i miljøet omkring dansk udviklingsbistand.
Med nybruddet ligger vejen for så vidt åben for andre hidtil lidet sandsynlige partnere, der sammen byder ind på de overordnede linjer i den nye udviklingsstrategi.
Kan man f.eks. forestille sig venstrefløjens flagskib i u-landsmiljøet, IBIS, gå sammen med Dansk Industri? Mellemfolkeligt Samvirke skrive sit input med mejerigiganten Arla, som man i forvejen samarbejder med på anden vis….
Sådan siger Nødhjælps-”generalen”
“Stærke civilsamfund og respekt for international lovgivning og konventioner er afgørende for både de fattige landes udvikling og danske virksomheders eksportmuligheder”. Dette præsenteres som et af de centrale budskaber i oplægget.
“Danmark har været med til at opbygge en international orden baseret på international lov og internationale konventioner. Det giver Danmark sikkerhed, og det giver virksomheder og borgere tryghed”, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, i en pressemeddelelse fredag og fortsætter:
“Men ikke mindst gavner det verdens svageste grupper, som er overladt til regeringer, der ikke altid har deres velfærd øverst på dagsordenen. Derfor er det så vigtigt, at Danmark fortsat kæmper for menneskerettigheder og stærke globale institutioner”.
Fem anbefalinger og en glad Karen Hækkerup
Det fælles oplæg indeholder fem anbefalinger til Danmarks udviklingspolitik:
Danmark skal kæmpe for international lov og orden, Danmark skal fortsat bekæmpe ekstrem fattigdom, civilsamfundet skal spille en central rolle, virksomhederne skal stærkere i spil, og udviklingsbistanden skal gøre det lettere for civilsamfund og virksomheder at arbejde sammen om at skabe løsninger til gavn for verdens fattigste.
“Jeg er meget glad for, at vi sammen med Folkekirkens Nødhjælp har kunnet præsentere et fælles oplæg”, anfører Karen Hækkerup, der er admin. direktør i Landbrug & Fødevarer.
“Det afspejler den stærke tradition vi har i Danmark for at arbejde sammen, men samtidig viser det, at virksomhederne mange steder står på skuldrene af det arbejde, som danske civilsamfundsorganisationer udfører ude i verden”.
“Jeg vil på det stærkeste opfordre regeringen til at understøtte de positive synergier, vi sammen kan skabe ude i verden, så vi kan få bygget bro mellem verdens allerfattigste og virksomhederne, lægger den tidl. socialdemokratiske politiker (og minister) til.
|
Danske virksomheder høster frugten af udviklingsbistanden
Når mennesker løftes ud af ekstrem fattigdom, og lande stabiliseres, gavner det danske virksomheder, hedder det.
I 40 år var der stort set ingen kommerciel aktivitet i Burma, men danske NGoer var til stede og arbejdede med menneskerettigheder, landbrugsudvikling og nødhjælp til ofrene for militærdiktaturet.
I takt med at landet har åbnet sig for omverdenen, og der er kommet større stabilitet, er det blevet interessant for danske virksomheder. Da landet åbnede for investeringer havnede udviklingsarbejderne i den uvante situation, at de tog imod handelsdelegationer. For det var NGO’erne, der besad størst viden om landet.
Det illustrerer, hvordan dansk erhvervsliv står på skuldrene af civilsamfundet og dansk udviklingsbistand: Når først der kommer stabilitet og udvikling, kommer der også danske investeringer, gør parterne gældende.
|
Danmark skal have en ny udviklingspolitik, der leverer rammerne for at løse de globale udfordringer. Vi mener, at fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Vi mener, at der ikke er modsætning mellem erhvervslivets interesser og civilsamfundsorganisationernes interesser. Vi mener, at erhvervsliv og civilsamfund i fællesskab kan levere løsninger på de globale udfordringer, der kommer såvel borgere som virksomheder til gode. Det mener vi fordi:
1. Verden er i forandring.
Vesten er ikke den eneste magtfaktor i verden. BRIK-landene er, på trods af en lille økonomisk nedtur i disse år, en stadig mere selvbevidst og ikke mindst indflydelsesrig faktor i verden. Kina investerer heftigt i udviklingslandene og udfordrer Europa og Nordamerikas indsats på udviklingsbistand i Afrika og andre steder. Det er godt. Det skaber dynamik, ny vækst og tvinger os til at gentænke vores engagement i verden.
Men samtidig risikerer de nye samarbejder, handelsruter og magtbalancer at udfordre den internationale lov og orden, og de menneskerettigheder og konventioner som ikke kun verdens mest
2. Det 21. århundredes udfordringer er globale.
Migration, klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, krig og terror er alle udfordringer, der kræver globale svar. De 17 mål for bæredygtig global udvikling, der blev vedtaget af alle verdens stater i 2015, er en fælles global ramme for at løse udfordringerne. De forpligter rige såvel som fattige lande til at tage ansvar og finde løsninger. I stedet for at udvikling er noget som de rige lande ”giver” til de fattige, eller ansvar er noget de fattige lande ”kræver” af de rige lande, er de 17 globale udviklingsmål en ramme om fælles handling for at løse fælles problemer.
3. Stadig en kamp mod ekstrem fattigdom.
Antallet af ekstremt fattige er faldende, men ifølge UNDP lever der fortsat over 800 mio. mennesker i ekstrem fattigdom. Vi er den første generation af mennesker, der kan afskaffe ekstrem fattigdom, men det kommer ikke af sig selv. Mens store dele af verden – også i Afrika – oplever stor økonomisk vækst, sker der samtidig en koncentration af ekstremt fattige særligt i lande i Afrika syd for Sahara.
Vi har en fælles forpligtelse til at løfte disse mennesker ud af fattigdom. Det gør Europa til et sikrere sted, når folk har noget at leve af og ikke tager den livsfarlige flugt igennem Sahara og over Middelhavet. Det er også til gavn for Danmark, danskerne og danske virksomheder.
4. Danmark er del af et globalt fællesskab.
Vi er dybt afhængige af verden omkring os. Ikke blot i forhold til vores sikkerhed, hvor krig, kriser og konflikter på den anden side af kloden kan give krusninger i Danmark. Ja, sågar bølgegang. Som en lille åben økonomi er vi afhængige af, at handel kan udvikle sig og at varer kan transporteres sikkert over land og til havs. Til alle tider har Danmark været præget af ideer og strømninger udefra, ligesom vi har delt – og deler – vores ideer med verden.
I dag er vi kendt for vores samfundsmodel og innovative virksomheder. Og mens vi på den ene side eksporterer ombudsmanden, bidrager danske virksomheder med udvikling gennem teknologi- og videnoverførsel. Men det er ikke kun resten af verden, der kan have gavn af dansk innovation. Vi er i lige så høj grad afhængige af innovation udefra. Om det så er fra Silicon Valley, Nairobi, Seoul eller Bagsværd.
5. Danmark er afhængig af international lov og orden.
Danmark har siden Anden Verdenskrigs afslutning været med til at opbygge en ny international orden, baseret på international lov og internationale konventioner. Vi har selv bidraget med ombudsmandsinstitutionen, der tager borgerens parti over for magthaverne. Det er en dansk opfindelse og afspejler et centralt træk ved Danmark: Ordentlighed, gensidig tillid, respekt for borgeren og virksomhederne, god regeringsførelse.
Og vi drager gavn af international lov og orden: Det giver Danmark sikkerhed, det giver virksomheder og borgere tryghed, og det gavner verdens svageste grupper, som er overladt til regeringer, der ikke altid har deres velfærd øverst på dagsordenen.
6. Udviklingsbistanden skal bekæmpe ekstrem fattigdom og bidrage til en sikrere og mere stabil verden.
Det er det primære formål. Vi skal ikke gøre det for vores egen skyld, men fordi det gavner det globale fællesskab, som Danmark bærer en del af ansvaret for. Vi skal arbejde med at bekæmpe årsagerne til ekstrem fattigdom, herunder ekstrem ulighed, arbejde for international lov og orden og god regeringsførelse, og arbejde for at mennesker har et realistisk fremtidsperspektiv, så de ikke ender som migranter, radikaliserede eller i dyb fattigdom uden udsigt til et værdigt liv.
7. Danske virksomheder høster frugten af udviklingsbistanden.
Når mennesker løftes ud af ekstrem fattigdom, og lande stabiliseres, gavner det danske virksomheder. I 40 år var der stort set ingen kommerciel aktivitet i Burma, men danske civilsamfundsorganisationer var til stede og arbejdede med menneskerettigheder, landbrugsudvikling og nødhjælp til ofrene for militærdiktaturet. I takt med, at landet har åbnet sig for omverdenen, og der er kommet større stabilitet til landet, er det blevet interessant for danske virksomheder.
Da landet åbnede for investeringer havnede udviklingsarbejderne i den uvante situation, at de tog imod handelsdelegationer. For det var NGO’erne, der besad størst viden om landet. Det illustrerer hvordan dansk erhvervsliv står på skuldrene af civilsamfundet og dansk udviklingsbistand: Når først der kommer stabilitet og udvikling, kommer der også danske investeringer.
8. Stærke civilsamfund (folkelige aktører) er afgørende.
Selv om nogle regeringer beskylder civilsamfundet for at undergrave deres landes stabilitet, er det stadig et faktum, at en af grundene til, at Danmark er et rigt og stabilt land er, at vi har et stærkt og levende civilsamfund. Det samme skal vi skabe ude i verden. Civilsamfundet er en garanti for rettigheder og demokrati.
For selv om danske virksomheder har et ansvar som globale eksempler på god forretningsførelse, bæredygtighed og CSR, kan man næppe forvente, at en lille eksportør af landbrugsmaskiner overtager den kritiske menneskerettighedsdialog, kampen mod anti-homolovgivning eller mod lovgivning, der begrænser det politiske rum. Det er regeringens pligt at sikre, at alle borgere har de samme rettigheder, og her er civilsamfundet en vigtig allieret.
9. Virksomheder kan skabe bæredygtig udvikling.
En rapport fra Mandag Morgens Global Opportunity Network viser, at det ifølge 5.600 ledere er civilsamfundet og virksomhederne, der bedst kan løse de globale udfordringer. De globale udfordringer er ikke kun en trussel, men udgør samtidig nye markedsmuligheder, der ikke kun kan skabe vækst og arbejdspladser både i Danmark og i udlandet, men som også løser vores fælles samfundsproblemer. Danske virksomheder har vist, at de er nogle af de bedste i verden til at levere bæredygtige løsninger på alt fra vindmøller til vandeffektive mejerier.
Virksomhederne gør det, fordi bæredygtighed er en god forretning og bidrager til sorte tal på bundlinjen. Det har været afgørende for at skabe et økonomisk stærkt og innovativt Danmark. De erfaringer kan vi bruge i hele verden til at skabe bæredygtig udvikling i privatsektoren. stærkt og innovativt Danmark. De erfaringer kan vi bruge i hele verden til at skabe bæredygtig udvikling i privatsektoren.
10. Vi skal bygge bro mellem virksomheder og verdens ekstremt fattige.
Mange af de lande, der tidligere blev betragtet som udviklingslande, har imponerende vækstrater og er interessante for danske virksomheder. Men der er fortsat over 800 millioner mennesker, som er ekstremt fattige. Og det er ofte de samme mennesker, som mangler basale rettigheder. Disse mennesker får ikke gavn af opsvinget og er ikke kommercielt interessante for virksomheder. Det kan de blive, hvis vi sammen formår at løfte dem ud af fattigdommen.
Her spiller udviklingsorganisationer en afgørende rolle. De kan udvikle de fattigste lokalsamfund og koble dem på værdikæder, så de en dag kan blive selvforsynende og interessante for virksomheder at investere i. Men uden basal infrastruktur, basal uddannelse, basale rettigheder og stabilitet kan der ikke investeres. Derfor ligger der et stort politisk ansvar på regeringer og myndigheder i udviklingslandene i forhold til at sikre bedre fordeling af ressourcer og strategiske investeringer.
Derfor er vore fælles anbefalinger til Danmarks udviklingspolitik:
1. Fasthold et stærkt fokus på international lov og orden, universelle rettigheder og god regeringsførelse
2. Udviklingspolitikken skal levere svar på globale udfordringer, herunder ekstrem fattigdom
3. Bevar en stærk civilsamfundsforankring af udviklingsbistanden
4. Bring virksomhederne i spil som leverandør af løsninger på globale udfordringer
5. Skab rammerne for at virksomheder og civilsamfund kan samarbejde om at skabe bæredygtige værdikæder for verdens allerfattigste
