Dagen lægger hårdt ud, der skal vælges mellem hele tre alternativer: Lykketoft eller Vestager eller Ibis og hvad vi gør ved den globale ulighed:
09:00 – 10:00: Morgenmad med Mogens Lykketoft: Verdensmester i Verdensmål
Socialdemokraten, der blev FN-formand, interviewes af Peter Lund-Madsen.
K11 – Kirkepladsen
09:00 – 10:00: Global ulighed
Generalsekretær Kristian Weise, Oxfam IBIS, med debattører.
C36 – Cirkuspladsen
09:00 – 10:00: Virksomheder for en bedre verden – hvad mener Vestager?
”En skarp samtale” mellem Jakob Riis (Falck), Flemming Bendt (ISS) og Jesper Hjulmand (SEAS-NVE).
N5 – Nørregade
Agribusiness – så skrækkeligt, som det lyder?
Forretningskonsulent og investor Anders Frigaard har fået en ide: Hvad med at uddanne unge afrikanere i landbrug og give dem et samtidigt økonomisk incitament til blive en del af projektet og starte deres egen produktion? Frigaard fortæller fra sine erfaringer med sit ‘ingrower’-koncept i Mozambique .
10:30 – 12:00: Ingrower® – agribusiness development i Mozambique
A1 – Danchells Anlæg
Plastikfri frokost
Så er det frokosttid og solskin og kendisspotting og almindelig dansk festivalhygge. Når du har samlet kræfter er det nemlig tid til at:
Rejs, spis og bliv syg
En god ven omtaler Bangla Desh som ”the country where noone farts with confidence.” Globalisten rejser meget, lever ofte lidt for hurtigt, vil gerne smage den lokale mad og i øvrigt foretrække være en god og høflig gæst – og helst ikke presses unødigt af utilstedelig tarmluft. Lær det grundlæggende af Statens Serum Institut.
13:45 – 14:45: Hvordan undgår du at få en ”uønsket souvenir” med hjem, når du er ude og rejse?
J39 – Kæmpestranden
Rigtigt levende afrikanske arbejdere
CISU har et stærkt initiativ: Live-tv i solen direkte fra en af de mest travle havne på Afrikas østkyst. Her knokler tusindvis af havnearbejdere med at sende varer som kaffe, te, tekstiler og grøntsager ud til forbrugere i det meste af verden – inklusiv Danmark.
Mange tusinde havnearbejdere – hvoraf en stor del er løsarbejdere – arbejder hver dag med at laste og losse varer fra store containerskibe.
OBS: Konfliktpotentiale!
Cisu skriver i programmet: ” Vi har gennemført en undersøgelse i samarbejde med Danwatch af arbejdsforholdene på lodsning af skibe, der har den danske koncern Mærsk som hovedentreprenør. Vi vil samtidig opfordre Mærsk til at deltage i arrangementet evt. med live link til deres hovedkvarter i København eller Haag.”
14:45 – 16:00: Mombasa Havn Live
H14 – Allinge Havn
Tømrer uden grænser
Katastrofer og krig kræver også håndværkere. Hvem skal ellers bygge et hospital op fra grunden i et område, hvor der ikke er adgang til lægehjælp? Tømrer Kasper Wolthers har været udsendt til Libanon, Malawi og Sydsudan. Han fortæller om sit arbejde i felten for Læger uden Grænser
16:30 – 17:15: Kasper er tømrer og udsendt med Læger uden Grænser
H2 – Erhvervsskoleskibet Athene
Hvor mange penge må vi tjene på verdens fattige?
Efter tømrerens fortælling om en anden måde at se og hjælpe verden kan du lige nå at drøne hen til Folkemødets måske mest spidsfindige titel – lige på og hårdt.
Mange virksomheder og investorer glemmer behændigt at fortælle, når de jubler over eget engagement for verdensmål og klodens
elendige, at de først og fremmest skal tjene penge.
Direktør (CEO) Peter Damgaard Jensen fra pensionskassen PKA kan svare på, hvor meget bedre indtjeningen skal være for pensionskassen, hvis den skal investere i de mere usikre udviklingslande.
Tidligere forkvinde for MS og aktiv pensionskunde, DIIS-forskeren Helle Munk Ravnborg, er havkatten i hyttefadet, hvor også befinder sig administrerende direktør for IFU, Torben Huss, samt administrerende direktør i Unicef, Steen M. Andersen. Mads Brügger opildner.
17:30 – 18:30: Må private aktører tjene kassen på verdens fattigste, og kan investorerne overtage ulandsbistanden?
G23 – Yder-/indermolen
Så’r der fest igen! Alle skal med, ingen skal efterlades
Arrangørerne lover intet mindre end ”Folkemødets mest mangfoldige og farverige fest” – “et brag af en aften med dansevenlige rytmer, spektakulære lysinstallationer og visuals af studerende fra KADK.”
Programmet byder blandt andet på besøg fra musikeren Thøger Dixgaard, pladevender-beats fra Simon Jul, og fra kl. 22-23 DJ Battle, hvor radiovært og debattør Ditte Okman, radiovært Mathias Helt, direktør for Folkemødet Mads Akselbo Holm m.fl. dyster om publikums gunst.
21:00 – 23:55: Leave No One Behind: Fest i Verdensmålenes Telt
A40 – Verdensmålenes Telt, – Danchells Anlæ