Folkerets-ekspert fylder 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Docent. dr.jur Frederik Harhoff, Frederiksberg, fylder 60 onsdag den 27. maj 2009.

Fødselaren voksede som ambassadørsøn op i bl.a. Marokko, Indonesien og Frankrig og bevarede det internationale udsyn efter årene på Herlufsholm kostskole og jurastudiet i København, hvor specialerne var folkeret og internationale menneskerettigheder.

Det har ført ham til flere af verdens brændpunkter, bl.a. som retschef 1996-98 for FN-tribunalet, som blev nedsat efter folkemordet i Rwanda i 1994.

Senere kom posten som juraprofessor og dommer ved FNs internationale krigsforbrydertribunal i Haag, hvor han bl.a. har været med til at dømme serbiske krigsforbrydere

Harhoff har aldrig været bange for at sige sin mening. Således også, da Danmark efter hans vurdering brød Geneve-konventionen, da danske soldater i 2002 overgav afghanske krigsfanger til USA og angivelig mishandling.

Harhoff kritiserede også udenrigsministeriet i København for ikke at yde den danske Guantanamo-fange juridisk bistand, mens han blev holdt indespærret af amerikanerne.