Klyngebomber eller mere præcist klyngevåben kan både affyres med kanoner og raketter samt smides som bomber fra fly.
Bomberne eller granaterne åbner sig i luften og spreder et antal mindre bomber ud over et område på størrelse med en fodboldbane.
Det sker ofte at småbomberne ikke eksploderer, når de rammer jorden. Nogle af dem bliver samlet op af børn, der tror det er en slagslegetøj andre ligger skjult og kan eksplodere, hvis der for eksempl bliver trådt på dem eller hvis de bliver ramt af et landbrugsredskab.
De steder hvor det har været muligt at identificere ofre udgør civile 98 procent.
Konventionen mod klyngevåben
I 2010 trådte konventionen mod klyngevåben i kraft og til dato har 102 lande ratificeret den mens 17 har skrevet under men endnu ikke har ratificeret den.
Flere og flere stater ratificerer og indarbejder forbuddet mod klyngebomber i de nationale lovgivninger. Men samtidig bliver der skruet op for brugen af denne type våben i konflikterne i Syrien og Yemen.
Konventionen forbyder brugen af klyngevåben og kræver at eksisterende lagre skal destrueres inden for otte år og at områder der er forurenet af klyngevåben skal ryddes inden for 10 år.
97 procent af alle klyngevåben og 98 procent af alle småbomber, der kan indsættes i et klyngevåben er blevet destrueret.
Lurende fare
Klyngevåben kræver ikke overraskende flest ofre – døde og sårede – umiddelbart når de bruges. Men de ueksploderede bomber dræber og lemlæster også mange i dagene, ugerne, måneder og årene efter at de er blevet skudt af eller kastet ud.
I 2016 blev 100 mennesker således dræbt af indtil da ueksploderede klyngevåben. Alene i Laos blev 51 dræbt af klyngevåben, der stammer fra amerikanske bombardamenter under Vietnamkrigen i 1964 til 1973. Det anslås at der blev strået 270 millioner småbomber ud over Laos i de år og at 80 millioner af dem ikke eksploderede.
Syrien og Yemen
Syriens militær er den største forbruger af klyngevåben og mellem august 2016 og juli 2017 har dets styrker fortaget mindst 238 angreb med det uglesete våben, skriver Cluster Munitions Coalition, der står bag den årlige rapport om klyngevåben, Cluster Munition Monitor report.
Der er registreret 860 i dræbte alene i Syrien men rapportens forfattere mener dog, at det reelle tal er større.
Syrien er et af de lande, som ikke har skrevet under på konventionen mod klyngevåben.
I Yemen er det Saudi-Arabien og dets allierede, der bruger klyngebomber. Det har fået megen opmærksomhed hvilket nok har været med til at begrænse brugen, skriver rapportens forfattere.
De fleste civile dødsfald sker under angreb med klyngebomber – 837 i Syrien og 20 i Yemen.
Der er registret dødsfald på grund af klyngevåben i ti lande i 2016 men kun i Syrien og Yemen skyldes det nye angreb. I de øvrige otte lande skyldes det ueksploderet ammunition.
I december 2016 blev Mozambique erklæret fri for klyngevåben-forurening.
Mindst 26 lande har områder, der er forurenet med klyngevåben. Flere steder – ikke mindst i Syrien og Yemen – forhindrer konflikt og ustabilitet, at der kan blive ryddet op.
Se rapporten: http://www.the-monitor.org/en-gb/reports/2017/cluster-munition-monitor-2017.aspx
