Fordrivelse koster lande milliarder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Intern fordrivelse har omfattende konsekvenser, ikke kun for de fordrevne selv og deres sikkerhed og rettigheder, men også for økonomien og udviklingen i de lande, hvor folk tvinges til at flytte fra eksempelvis et konfliktområde og til mere sikre opholdssteder i det samme land.

Intern fordrivelse kan, måske ikke så overraskende, begrænse folks mulighed for at bidrage til samfundsøkonomien. Det kan samtidig have store konsekvenser for sundhed, uddannelse, bolig, sikkerhed og muligheden for at opretholde en almindelig indtjening.

”Vi har længe haft en forståelse for den ødelæggende effekt, som intern fordrivelse kan have på sikkerhed og velvære for de mennesker, der er påvirket fa konflikt, vold, tørkekatastrofer og udviklingsprojekter. Men intern fordrivelse lægger også en tung byrde på økonomien ved at begrænse folks mulighed for at arbejde og ved at generere specifikke behov, der må betales af de berørte, deres værter, regeringer eller de, der yder hjælp,” siger Alexandra Bilak, direktør for IDMC, i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Fordrivelse for milliarder

IDMC har forsøgt at beregne, hvor meget det koster verden, at 40 millioner mennesker på globalt plan er internt fordrevne og nævner et tal på 13 milliarder dollars om året. Det svarer til omkring 86 milliarder kroner, mere end fem gange den totale årlige danske udviklingsbistand.

Selv om der i sagens natur vil være tale om estimater med en vis usikkerhed, viser tallene ifølge IDMC, at disse omkostninger udgør en ikke helt ubetydelig del af de berørte landes BNP.

I de otte lande, der indgår i undersøgelsen, er de største økonomiske byrder forårsaget af tabt indkomst samt støtte til et sted at bo og sundhedsydelser til de fordrevne.

Estimaterne tager ikke højde for de længerevarende konsekvenser af at være fordrevet, såsom den nedgang i indtægt, der kan være forbundet med, at et barn over en årrække ikke kan komme i skole eller får mangelfuld undervisning.

Resultaterne peger også på, at de økonomiske følger af fordrivelse er værre i de lande, der i forvejen har den laveste indkomst.

”Denne nye undersøgelse viser tydeligt den risiko, intern fordrivelse udgør, ikke kun for menneskerettigheder og sikkerhed, men også for national udvikling,” siger Alexandra Bilak.

”Det er nødvendigt med mere data og analyse, hvis vi yderligere skal pege på, hvor de økonomiske tab er størst og hjælpe regeringer og bistandsydere med at forebygge fremtidg fordrivelse og reagere mere effektivt på eksisterende kriser,” siger hun.

Find hele rapporten her