Pludselig står de der: to unge danske rygsæksgutter. Midt i vrimlen af festklædte folk, der er i Serampore for at festligholde restaureringen af endnu et dansk-indisk kulturminde – The Denmark Tavern.
De var kommet med tog fra Kolkata, og de ville såmænd bare indlogere sig på kroen.De havde læst i avisen om kroen, og hvad var mere nærliggende end at knytte historie og eventyrlyst sammen.
Desværre for de to unge danskere var kroen endnu ikke åbnet for gæster, men det tog de med godt humør. Der er jo nok andre steder at sove i Serampore, som de sagde.
En omtale i The Statesman havde lokket de to til Serampore, og selvfølgelig er den tidligere danske handelsstation af særlig interesse for danske turister.
Men kan Serampore blive et sted, der tiltrækker også ikke-danske turister – indiske og udenlandske turister?
Det tror det vestbengalske turistministerium (Department of Tourism, Government of West Bengal), der i dag har det overordnede ansvar for The Denmark Tavern, og som har sørget for at nyanlægge vejen til kroen og give anlægget foran den en ansigtsløftning.
Selve forvandlingen fra ruin til smuk gul bygning med grønne skodder, står Nationalmuseets Serampore Initiativ for i partnerskab med Realdania, som også er projektets største donor.
Forpagteren, der skal stå for både overnattende gæster og dem, der vil nøjes med the og eller kaffe og lidt at spise i de smukke omgivelser, er fundet. Den officielle annoncering om overtagelsen forventes dog først at ske til august, når lokalvalgene er overstået, og altså et lille halvt år efter den officielle og pompøse indvielse af kroen den 28. februar.
Men et er allerede nu sikkert: Øl og spiritus – som i kroens gamle dage – bliver det ikke til. Serampore er i dag tørlagt på offentlige steder. Det er en skam, for til den super lækre vegetariske mad, der serveres i Serampore, ville en øl være et fristende alternativ til vand eller cola. Der bliver sikkert en spiritusbevilling til overnattende gæster, men ikke til cafeen, og det er trist.
(Bor man i Serampore og kender man vejen til det lille sted under jernbanebroen, kan man købe øl og spiritus. 10 kr. for en luksus Tuborg 750 ml – udleveret gennem tremmer i en lille luge. Nemt, skal det ikke være, og comme il faut er det heller ikke.)
Millioner af turister
Det vestbengalske turistministerium har allerede på sin hjemmeside ikke bare et smukt billede af The Denmark Tavern, men fortæller også Serampores danske historie 1755-1845 i tekst og billeder.
Nydeligt er det, men konkurrencen om de mange millioner turister, der hvert år besøger delstaten er stor. De seneste tal fra 2016 taler om 70,2 millioner indiske turister og 1,5 millioner udenlandske turister, og Vestbengalen har meget at byde på f.eks. metropolen Kolkata selv, den bengalske tiger i Sunderbans, teplantager i Darjeeling og krydstogter på Ganges.
Serampore kan let forsvinde i det storslåede udbud af seværdigheder, så der skal gøres en indsats, hvis turisme skal blive en indtægtskilde for byens indbyggere, hvoraf mange lever omkring fattigdomsgrænsen.
“Nationalmuseets Serampore Initiativ er gennemført for at bevare den fælles, fysiske indisk-danske kulturarv i handelsstationen, ikke for at fremme turismen i byen,” siger museumsinspektør Bente Wolff, der er koordinator på initiativet.
Men hun tilføjer ligeså hurtigt, at hvis kulturarven skal bevares for fremtiden, skal den leve og at leve koster penge. Det vil sige, at de restaurerede historiske bygninger skal have en funktion – de skal bruges – hvis vedligeholdelsen skal være sikret.
The Denmark Tavern er den senest restaurerede af de historiske bygninger fra dengang, Dannebrog vejede ved flodbredden ved siden af salutkanonerne, og kroens cafe ventes at ville fylde et tomrum i byen. Serampore får flere og flere små restauranter, men har endnu ikke en cafe.
Den bør blive et hit både for lokale og de turister, byen håber på.
Men en smuk kro med en cafe skaber ikke turistboom. Bente Wolff har derfor brugt megen tid på at mobilisere delstatens turistministerium og andre myndigheder for at få skabt initiativer, der kan gøre den enestående historiske bymidte til et økonomisk aktiv for byen og delstaten.
“Hvis ikke bykernen sikres vil den snart være erstattet af højhuse, og Serampore vil ikke længere være noget helt specielt, som det i dag er tilfældet,” siger hun.
Bente Wolff ved, at hun langt fra er i mål, men hun har ikke mistet troen på, at det skal lykkes:
“Dét, der giver os drivkraften, er den massive opbakning, vi har mødt fra lokale kulturarvsaktivister, såvel som fra helt almindelige borgere, der bruger området.”
“Vi har også mødt stor opbakning fra myndighederne, der har fundet penge på deres forskellige budgetter til at supplere vores restaureringsarbejder med at forbedre omgivelserne.”
Kulturturisme
Serampore er i dag en by med ca 200.000 indbyggere, og der skyder nye etagehuse op overalt.
Men gadenettet og bystrukturen i centrum er i det store hele bevaret, som da byen blev anlagt af danskerne i anden halvdel af 1700-tallet.
Bag den mur, som blev bygget omkring handelsstationen, findes stadig det tidligere danske guvernementhus, der rummede både administration og bolig for handelsstationens chef. Det ligger side om side med de moderne rets- og administrationsbygninger, så her flokkes kappeklædte jurister og folk, der skal have deres sag prøvet ved retten.
Det er et stort grusbelagt område, som drenge bruger til cricket efter skoletid, og hvor biler parkeres. Planer om at omdanne den store plads til et rekreativt område, for byen, er endnu ikke virkeliggjort.
Lige uden for pladsen troner Skt. Olavs Kirken, som blev færdigrestaureret i 2016, og som bruges af den kristne menighed, og som til jul og påske besøges også af nabolagets hinduer og muslimer.
Fra pladsen og gennem hovedporten, der også er restaureret, kan man gå lige ned til floden og den gamle landingsplads, hvor The Denmark Tavern ligger. Går man til højre kommer man til Serampore College, der blev grundlagt i 1818, og som altså i år kan fejre sit 200 års jubilæum.
Det var Danmarks tredje universitet efter København og Kiel og har i dag som velrenommeret uddannelsesinstitution mange tusinde studerende.
Snakker man med folk på gaden, er de glade for de smukke bygninger, og Skt. Olavs Kirke er sammen med Serampore College steder som alle kender og ved, hvor ligger.
Spørgsmålet er, hvor mange der uden for Serampore, kender til den unikke historiske bymidte.
Et historisk sted
Både delstatsregeringen og kulturorganisationen INTACH har lavet flere studier af mulighederne for at trække gæster til området langs Hooghly-floden, hvor Serampore er et af flere historiske steder og en af flere tidligere handelsstationer.
Den vestbengalske turistorganisation – West Bengal Development Corporation – der er turistministeriets operative arm, mener på sin side, at der er store muligheder i ture med flodbåd fra Kolkata og helt til Murshidabad – en strækning på 260 km.
Området nord for Kolkata langs Hooghly blev i sin tid kaldt ”little Europe” pga de tidligere europæiske handelsstationer, der ligger som perler på en snor og som blev fremhævet for skønhed.
Serampore blev kaldt den mest velholdte og roligste , og smuk er bykernen stadig.
Så måske har det historiske Serampore en chance for at tiltrække dagens turister.
Måske. For allerede for flere år siden skulle en sådan bådfart fra Kolkata være sat i gang, men den er endnu ikke blevet til noget.
“Den kommer. Bådfarten fra Kolketa er på vej,” sagde en af de lokale embedsmænd til Globalnyt. Hvornår? Måske i år. Måske til næste år.
Måske, måske. Foreløbig er den eneste faste bådtrafik færgefarten mellem Serampore og Barrackpore på den anden side af floden.
Barrackpore var engang en engelsk militærforlægning, i dag er det en indisk, og der er livlig og velorganiseret trafik på floden.
Den travle pendlertrafik mellem Serampore og Kolkata foregår dog med toget.
Efter jernbanen blev anlagt i 1857, er flodens betydning som transportvej blevet mindre, men i skønhed kan den godt konkurrere med skinnerne.
For et dansk rejsebureau burde Serampore som nyt rejsemål være Gefundenes Fressen: Indisk-dansk historie, fortid og nutid, krydret med Bengalens berømmede gæstfri og hjælpsomme mennesker.
The Denmark Tavern kunne blive et helt særligt overnatningsted – smukkere end de andre hoteller i byen. Det er småt – men godt.
De unge rygsæksturister kom for tidligt, men andre får forhåbenligt chancen.
Læs mere om Serampore Initiativet på Nationalmuseets websted.
Rejsen til Serampore blev gennemført med tilskud fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.