Alle Danmarks flere end 100.000 foreninger skal ikke længere behandles ens i forhold til loven om hvidvask og terrorfinansiering. Hvis politikerne følger forslagene fra arbejdsgruppen, der siden februar har arbejdet på at finde en løsning, så foreningsdanmark ikke bryder sammen på grund af det bureaukrati, som hvidvaskreglerne pålægger dem.
Læs også: Hvidvasklov kvæler de små foreninger
Arbejdsgruppen, der består af en række foreninger og bankernes forening, Finans Danmark, er nu kommet med tre forslag, der skal lette tilværelsen for hovedparten af foreningerne.
Det store problem med overførsel af penge til udviklings- eller nødhjælpsprojekter i udlandet har arbejdsgruppen dog ikke beskæftiget sig med, men lover, at problemet ikke er blevet glemt, og at den vil forsøge at løse det senere.
Idékataloget med de tre forslag blev præsenteret på et webinar i sidste uge, og de er: risikoklassifikation, digital registrering samt udarbejdelse af en guide over formelle rammer.
Forslagene er som sagt endnu ikke vedtaget af Folketinget, men sker det, vil det betyde en administrativ lettelse for de fleste foreninger, fordi de i så fald ikke længere ville være under mistanke for hvidvask eller for at kanalisere penge til terror.
Hvad forslagene dækker over
De foreninger, der har deltaget i arbejdsgruppen, vil sammen med Finans Danmark i løbet af efteråret lave en model for risikoklassifikation. Vurderingen af foreningerne kan blandt andet bero på foreningens alder, om den har CVR-nummer, om der er tale om ’fødte medlemmer’, som for eksempel ejerforeninger og antenneforeninger, om den er en del af en anerkendt, landsdækkende forening, om den modtager tilskud fra offentlige myndigheder, og om der er transparens i foreningens formål og oprindelse.
Forslaget om frivillig digital registrering for eksempel via CVR-registret betyder, at foreninger kan slippe for at møde op i banken med de relevante dokumenter om for eksempel bestyrelsesmedlemmer, vedtægter og regnskaber, for dem kan pengeinstitutterne selv hente. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at denne digitale registrering er frivillig, at den ikke skal være en betingelse for at få en bankkonto, og at brugerne skal kunne få hjælp til digital registrering.
Endelig foreslår arbejdsgruppen, at der bliver lavet en guide til, hvilke betingelser der skal være opfyldt, når foreninger vil oprette en bankkonto. Et af problemerne i dag er, at bankerne forvalter reglerne meget forskelligt, hvilket for eksempel betyder, at en stor organisation med mange små foreninger ikke kan lave en samlet vejledning til lokalforeninger, om hvordan de skal håndtere oprettelse af en bankkonto.
Ikke særlig stort problem
Både erhvervsminister Simon Kollerup og kulturminister Joy Mogensen bidrog til webinaret og roste foreningslivet for dets afgørende bidrag til samfundet.
”Danmark er defineret af foreninger, og de byrder, loven om hvidvask skaber, skal ikke løftes af den enkelte dansker,” lovede Simon Kollerup.
Globalnyt har søgt aktindsigt og gentagne gange de seneste måneder rykket for svar på, hvor stort problemet egentlig er. Også på webinaret spurgte vi efter tal på, hvor mange af de over 50.000 årlige indberetninger om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering der overhovedet drejer sig om foreninger.
Det kunne vi ikke få svar på.
”Myndighederne er ikke helt vilde med at komme med tal. Men tallet er nok ikke særlig stort,” vurderede arbejdsgruppens formand, juridisk direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig-Jensen.
Han mente dog ikke, at der kun var tale om tænkte eksempler, og understregede, at bare en enkelt sag om terrorfinansiering via foreninger er én for mange.
Se hele kataloget over arbejdsgruppens løsninger på Finans Danmarks hjemmeside.
