“Forenklet debat om velgørenhed skader dansk nødhjælp”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Mediernes fokus på administrationsudgifter er for mig at se udtryk for dovne journalister, der mangler viden om hjælpeorganisationernes virkelighed”. Sådan siger Jonathan Løw, medstifter af velgørenhedsorganisationen YouMe Family.

YouMe Family har spurgt hjælpeorganisationer og eksperter, hvilken indflydelse den danske nødhjælpsdebat har på indsatsen.

Konklusionen er klar: Ensidigt og unuanceret fokus på administrationsomkostninger hæmmer mulighederne for at skabe fagligt stærke og langsigtede projekter og er direkte vildledende over for den danske befolkning.

“Administrationsomkostningernes andel af nødhjælpsprojekter er blevet standardkriteriet, når velgørende organisationers indsats skal måles og vejes i medierne”, siger Jonathan Løw ifølge en pressemeddelelse fra YouMe Family.

“Men administrations-procenten er ikke alene utilstrækkelig som målestok, den fjerner også fokus fra projekternes kvalitet, langsigtede perspektiver og faktiske impact hos modtagerne”.

“Dermed ender en ellers vigtig og nødvendig diskussion som en trussel mod de bedst fagligt funderede og mere langsigtede projekter”, anfører han og fortsætter:

”Diskussionen bør i stedet gå på, hvorvidt man er lykkedes med de mål, man er sat i verden for at løse. Så længe vi ikke tør tage denne diskussion, vildleder vi danskerne og skaber dårligere vilkår for de mennesker, vi prøver at hjælpe…..En administrationsprocent siger intet om den impact, en organisation har”.

Iværksættere bakkes op af eksperter

Kritikken understøttes af professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC (Roskilde Universitet), Eva Sørensen.

”Det koster ressourcer at have en impact. Derfor er det skadeligt med et ensidigt fokus på, hvor meget velgørende organisationer bruger på administration. Især hvis termen administration bruges som en angivelse af de ressourcer, der samlet bruges på andet end ydelsen til dem, der skal hjælpes,” siger hun.

Eva Sørensen placerer imidlertid også en del af ansvaret herfor på hjælpeorganisationerne selv, som hun peger på skal gøre sig mere umage med at kommunikere deres mål, midler og resultater til medierne.

”Der er lige så meget brug for at holde øje med de frivillige organisationer som med andre foretagender. Derfor er der behov for komplekse accountability-systemer (der sikrer ansvarsbevidsthed, red.), som giver nuancerede og samtidig gennemskuelige forklaringer på ressourceforbruget”, gør Eva Sørensen gældende og lægger til:

“Organisationerne skal med andre ord producere et udførligt regnskab, og de har en klar interesse i at ramme en form, der er så anvendelig for medierne som muligt”.

Må ikke opbygge unødvendigt bureaukrati

Hos hjælpeorganisationerne er man fuldt ud bevidst om behovet for løbende kontrol med, hvordan de indsamlede midler forvaltes.

Men ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, påviser den hårde og ofte unuancerede debat, at der er behov for at udvikle nye ”kontrolmekanismer” som alternativ eller supplement til pressens kontrol.

”Det er nødvendigt med mekanismer, der regulerer størrelsen af administrationsprocenterne set i forhold til kvaliteten. Ellers risikerer vi at opbygge unødvendigt bureaukrati på bekostning af hjælpearbejdet”, siger han og fortsætter:

“Den mekanisme, der fungerer nu, er pressens overvågning. Den finder jeg vigtig, men også utilstrækkelig og unuanceret. Der er behov for en mekanisme, der både respekterer behovet for den nødvendige administration og hele tiden udfordrer størrelsen af denne”.

”Administration forstået som rapportering og kvalitetssikring er en nødvendig forudsætning for at kunne udnytte donationer effektivt i forhold til formålet”.

“Et bestemt procentmål for administration er ikke i sig selv nogen indikation af en effektiv organisation, og den faktiske administrationsprocent vil variere meget fra projekt til projekt,” uddyber Anders Ladekarl.

Lav administration kan være lig med dårlig kvalitet

Han understøttes af Stig Fog, tidligere indsamlingschef hos Folkekirkens Nødhjælp og tidligere formand for indsamlingsorganisationernes brancheorgan, ISOBRO (www.isobro.dk).

”Der er alt for stort fokus på administrationsudgifter og indsamlingsudgifter, ” siger Fog, som mener, at en lav administrationsprocent faktisk ofte er udtryk for ”lav selvkontrol, dårlig faglighed og kortsigtet tænkning”.

”Det siger ikke noget om hjælpens indhold eller omfang og kan i visse tilfælde ligefrem være et tegn på manglende professionalisme og dårlig kvalitet,” siger han.

YouMe Family ønsker en grundig, faglig diskussion som skal være med til at sikre, at danske hjælpeorganisationer også fortsat kan være blandt de bedste og mest effektive i verden.

Yderligere oplysninger hos:
Jonathan Løw (YouMe Family) 25 69 50 12,
e-mail: [email protected]
Stig Fog (tidl. indsamlingschef hos Folkekirkens Nødhjælp og
formand for brancheorganisationen ISOBRO) 23 67 42 04
Eva Sørensen (professor på RUC) 46 74 24 86

Om YouMe Family

Foreningen YouMe Family er stiftet af 15 personer, som har sat sig for at gentænke den måde, danskerne opfatter velgørenhed og social innovation på.

Man kan læse mere på http://www.youmefamily.dk