Foresight Africa 2015: Afrika efter 2015-målene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

2015 markerer afslutningen på 2015 Målene, som det internationale samfund fastsatte i 2000. En ny rapport fra Brookings Africa Growth Initiative sætter fokus på Afrikas udfordringer i det sidste år af kampagnen, men er samtidig optimistisk på kontinentets vegne, i takt med at vi ser frem mod dagsorden 2030.

Millenium Development Goals, eller 2015-målene, som de er kendt på dansk,  har fungeret som rettesnor og pejlemærke for verdens udvikling. Meget er sket i de forgangne 15 år, og det er på mange måder en ændret verden, vi lever i, i dag.

Udviklingslandenes udfordringer og muligheder har ligeledes ændret sig drastisk over denne 15-årige periode:

Mange afrikanske lande har i dag en højere årlig økonomisk vækst end de mere industrialiserede asiatiske og vestlige lande, og Brookings vurderer, at i 2025 vil tre ud af fem afrikanske lande være mellemindkomstlande. I modsætning til lavindkomstlande som nu. 

Men der er også skår i glæden: Afrika syd for Sahara er stadig hjemsted for en overvældende del af verdens fattigste.

41 procent af alle, der lever under fattigdoms-grænsen, befinder sig i Afrika, et tal der er vurderet til at stige, og regionen halter efter på en række af de andre 2015-mål, bl.a. når det gælder ligestilling og sygdoms-forebyggelse.

Nyt fokus frem mod 2025

På baggrund af rapporten kommer Brookings Insitute med tre fremadrettede anbefalinger til fokusområder, der skal være med til at lukke hullet til industrilandene:

* Jobskabelse,

* infrastruktur og god regeringsførelse samt

* fred og sikkerhed.

Disse fokusområder repræsenterer samtidig investerings-tunge udfordringer, og alene med hensyn til infrastruktur vurderer Brookings, at der hvert år mangler investeringer på svimlende 48 milliarder dollars (omkring 285 mia. kr.).

Afrikansk vækst lokker

Den høje afrikanske vækst er dog med til at lokke mulige investorer til kontinentet.

Afrika har længe været genstand for massiv kinesisk interesse og investeringer, hvilket sandsynligvis kun vil blive styrket i 2015, hvor den sjette afrikansk-kinesiske samarbejdskonference (FOCAC) holdes i Sydafrika.

Disse møder har tidligere været ensbetydende med løfter om enorme lån fra den kinesiske regering, blandt andet som kompensation for kinesisk adgang til en lang række råstoffer.

Disse kinesiske investeringer er af stor betydning for mange afrikanske økonomier.

Meget tyder på, at tiden efter 2015 ligeledes vil være karakteriseret af denne svære balancegang mellem bæredygtige investeringer, samtidig med at man fastholder og tiltrækker udenlandsk kapital.