I 2009 gik bolivianerne til stemmeurnerne og en ny, progressiv forfatning blev godkendt med 61,43% af stemmerne. Godkendelsen var en stor sejr for Evo Morales og MAS-partiet (Movimiento al Socialismo, Bevægelse mod Socialisme), som var initiativtager til forfatningsændringen, og høstede stor international ros for tildelingen af betydeligt flere rettigheder den oprindelige befolkning.
I forfatningen stod skrevet, at en præsident kunne sidde i to perioder. I 2016 udskrev Evo Morales folkeafstemning igen. Denne gang skulle bolivianerne stemme om hvorvidt man skulle ændre forfatningen, således en præsident ikke var begrænset af ét genvalg, men kunne genvælges to gange.
Den 21. februar 2016 stemte 51,4 procent af den bolivianske befolkning imod forfatningsændringen. Evo Morales erklærede offentligt, at han anerkendte og accepterede resultatet. Alligevel stillede Morales og MAS et forslag om at ændre forfatningen og helt slette grænsen for genvalg.
Underkendte befolkningsflertallet
I tirsdags kom afgørelsen fra forfatningsdomstolen, Tribunal Constitucional Plurinacional, som mange bolivianere havde ventet på med rystende hænder og været et varmt samtaleemne i måneder. Afgørelsen blev, at forfatningen ændres, og det bliver muligt at genopstille- og vælge alle myndigheder fra præsident til byrådsmedlem på ubestemt tid.
Store demonstrationer
Som reaktion på afgørelsen var der onsdag aften demonstrationer i flere bolivianske byer. I La Paz kastede en gruppe maskerede demonstranter rød maling mod regeringsbygningen.
I Santa Cruz demonstrerede op mod 5000 især unge, hvor en del trængte ind i den regionale valgdomstol, hvor politi og demonstranter stødte voldeligt sammen, demonstranterne blev mødt af tåregasangreb og skud med gummikugler fra politiet og flere demonstranter er anholdt.
I Sucre og Cochabamba samledes hundredevis af demonstranter i bymidten for at manifestere deres utilfredshed. Demonstranter kaldte beslutningen udemokratisk, diktatorisk og mange udtrykte bekymring for om Bolivia gik mod venezuelanske tilstande.
International kritik
Den opsigtvækkende kendelse er blevet mødt af både international og national kritik fra blandt andet Chile, USA, Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) og internt i landet fra civile, sociale organisationer og en splittet opposition.
Valgt på løfter om kulturel, socialistisk og demokratisk revolution
Alle er dog ikke kritiske over for afgørelsen. Der har de sidste uger og måneder været mange, storstilede demonstrationer for forfatningsændringen og Morales’ genvalg med deltagelse af flere tusinde mennesker og i særdeleshed den oprindelige befolkning. Både på gadeplan og på de sociale medier florerer det dog, at alle offentlige ansatte var forpligtet til at deltage i disse manifestationer.
Evo Morales Ayma blev valgt som Bolivias første indfødte præsident i 2005 med 53% af stemmerne med mantraet Proceso de Cambio, Forandringsprocessen, som var støttet af en lang række stærke nationale civilsamfundsorganisationer.
Han lovede en kulturel, socialistisk og demokratisk revolution for Bolivia og havde en ambitiøs ambition om at råde bod på århundreder af diskrimination og undertrykkelse mod de oprindelige befolkninger.
Han blev genvalgt i 2009 med 62 procent af stemmerne, igen i 2014 med 61% og sidder nu indtil 2020. Støtten fra en række af de oprindelige civilsamfundsorganisationerne er dog smuldret med årene.
