Af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt
Flere organisationen beskriver, hvordan Ugandas seksuelle minoriteter chikaneres og forfølges endnu mere efter vedtagelsen af den kontroversielle skærpelse af loven mod homoseksualitet.
Den 7. marts demonstrerede hundredevis af mennesker foran Ugandas ambassade i København for at protestere imod landets nye anti-homolov, som kriminaliserer homoseksuelle og alle der hjælper eller støtter dem. Denne lov, og dens mulige konsekvenser, var meget omtalt i de danske medier op til og lige efter dens vedtagelse.
Men nu hvor loven har været vedtaget i nogle måneder, er det ligeså vigtigt at se på de mange negative konsekvenser den har haft for Ugandas homoseksuelle og transpersoner.
Sexual Minorities in Uganda (SMUG) udgav i maj en rapport, der dokumenterer en ”markant stigning i tilfælde af chikane og mishandling” af LGBT-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, og transseksuelle) i Uganda, ”som følge af loven”.
Dette billede bekræftes af en fælles pressemeddelelse som Amnesty International og Human Rights Watch sendte ud forleden, hvor de to organisationer på baggrund af egen research skriver at ”LGBT-personer har oplevet en mærkbar stigning i vilkårlige arrestationer, politiafpresning, fyringer, udsættelser og påtvunget hjemløshed, og mange er flygtet ud af landet”.
SMUG pointerer i deres rapport, at homoseksualitet var ulovligt i Uganda allerede under den britiske kolonimagt, men at den nye lov både har flere og hårdere straffe for LGBT-personer, og nu også kriminaliserer alle der opfordrer til og tilskynder homoseksualitet, eller hjælper de homoseksuelle på nogen måde.
Dette har i praksis betydet at mange af dem der mistænkes for at være homoseksuelle, biseksuelle eller transseksuelle, er blevet udstødt af deres familier, overvåget af politiet eller selvtægtgrupper, fyret, smidt ud af deres lejede boliger, har fået deres huse brændt ned, er blevet afvist eller truet på sundhedsklinikker, eller er blevet tævet, voldtaget, tortureret eller i enkelte tilfælde dræbt eller har begået selvmord. ”Loven har således legaliseret en ekstremt voldelig homofobisk kultur”, som SMUG skriver i rapporten.
Som en homoseksuel mand beskrev i rapporten, om sit fængselsophold, ”de torturerede mig voldsomt hver eneste dag. De tævede løs på mig over hele kroppen, for at få mig til at afsløre andre homoseksuelle, men jeg gav dem ingen navne”.
Eller som en udlejer skrev til sin angiveligt lesbiske lejer, som grundlag for at smide hende ud af hendes lejlighed, ”du er en pragtfuld kvinde og en god lejer, men på grund af hvad der sker i landet, og på grund af den måde du opfører dig på, kan jeg ikke længere tolerere at du bor i mit hus. Jeg kan ikke kæmpe mod regeringen”.
Og selvom der har været rapporter om forfølgelse og vold mod LGBT-mennesker i Uganda tidligere, er antallet af disse ifølge SMUG nærmest eksploderet– fra 19 tilfælde i 2012 og 8 tilfælde i 2013 til 162 bekræftede tilfælde i de første fire måneder af 2014, eller noget der ligner en tidobling. Og dette er kun de tilfælde SMUG har kunnet bekræfte, og som er blevet rapporteret. Det reelle antal er sandsynligvis meget højere, siger man.
SMUG og andre organisationer i Uganda der forsvarer LGBT-personers rettigheder har dog ikke mistet håbet. De har blandt andet slæbt regeringen for den Østafrikanske Domstol for overtrædelse af det Østafrikanske Fællesskabs traktat, og arbejder stadigvæk for at oplyse regeringen og befolkningen i Uganda om LGBT-menneskers rettigheder.
Men eftersom SMUG og de 17 andre LGBT-organisationer eller grupper i Uganda er blevet truet, jaget ud af deres ejendomme, eller fængslet, og da de fleste af de organisationer der tidligere har støttet dem i landet har trukket deres støtte tilbage, må de derfor operere under jorden og på vågeblus.
SMUG opfordrer derfor både nuværende og fremtidige støtter til at hjælpe dem med at fastholde en dialog med ugandiske politikere, for gennem dialog at skabe en forståelse for LGBT-personer, og at gøre resurser tilgængelige til eksempelvis at appellere sager eller betale kautioner for fængslede LGBT-personer.
”Uden yderligere støtte vil disse grupper ikke være i stand til at fungere effektivt, og deres deraf følgende usynlighed vil stoppe den vigtige debat om LGBT-personers rettigheder i Uganda”, skriver SMUG.
NGO’er og civilsamfundsorganisationer i Vesten og andetsteds opfordres specifikt til at lave alliancer med ugandiske LGBT-organisationer, ”for det er gennem dem at LGBT-samfundet i Uganda kan kommunikere effektivt med regeringen og uddanne befolkningen om LGBT-relaterede emner”.
Lande som Danmark opfordres desuden specifikt til at lade deres ambassader tilbyde beskyttelse og eventuelt asyl til LGBT-personer fra Uganda der har akut brug for beskyttelse. Ikke mindst fordi de fleste LGBT-personer der får asyl, får det i lande som også kriminaliserer LGBT-personer og hvor homofobi er udbredt, for eksempel nabolandet Kenya.
