Siden 2008 har fødselaren som ansat hos CARE Danmark kastet sine kræfter efter at styrke de fattige i udviklingslandene i kampen mod klimaudfordringerne.
Han havde bl.a. før da i to-et-halvt år koordineret klimaprojekter for 92-gruppen, der er en paraplysammenslutning af danske miljø- og udviklingsorganisationer.
Men fra januar 2012 blev han koordinator i CARE-regi for “Southern Voices on Climate Change”; et program, der skal give klimaforkæmpere i Syd redskaber til at få indflydelse på beslutninger om klimapolitik både i deres egne lande og på den internationale scene.
Ofte lang vej til de fattige og sårbare
Verdens fattigste skal nemlig styrkes både mod virkningerne af klimaforandringerne og i klimaforhandlingerne. Det bistår programmet med ved at støtte klimanetværk i u-landene.
En af de helt centrale opgaver er at sikre, at klimamidler kommer verdens fattige og sårbare til gode og ikke strander i regeringskasser.
Bag samlingen af de sydlige stemmer stod CARE Danmark i et konsortium med bl.a. IBIS og Folkekirkens Nødhjælp, som allerede i forbindelse med klimatopmødet COP 15 i 2009 i København ville sikre klimaforkæmperne fra syd deltagelse og en stærkere stemme i forhandlingerne.
Netop op til COP 15 i december 2009 bidrog Peter With til at sikre, at NGOer fra udviklingslandene kunne deltage i klimaforhandlingerne og mobilisere bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser i deres lande.
Det er denne indsats, der videreføres i “Southern Voices on Climate Change”.
Vil sikre folkeligt medhør i u-landene
I dag får klimaforkæmperne med støtte fra Danida penge og know-how til bedre at organisere deres fortalervirksomhed og sikre klimaet en mere fremtrædende plads på dagsordenen.
“Filosofien er, at et civilsamfundet (folkelige organisationer, red.) i Syd er centralt for at sikre, at klimaindsatsen kommer til at gavne de fattigste og mest udsatte grupper,” siger Peter With.
Den dokumenterede danske og internationale NGO’er i en rapport i maj 2012.
Den konkluderede, at folkelige bevægelser og grupper spiller en afgørende rolle for at sætte klimaet på den politiske dagsorden i u-landene, bl.a. når det gælder om at beskytte de fattigste og mest sårbare lokalsamfund mod konsekvenserne af et klima i forandring.
Det er civilsamfundets klimaforkæmpere, der presser på for nye love, programmer, politikker og strategier om klimaforandring; NGO’er i Syd holder regeringerne fast på deres løfter og ansvar og påpeger manglende sammenhæng i klimaindsatserne.
Vigtigst af alt er civilsamfundet ofte garant for, at politikere og beslutningstagere ikke overser de fattigste og mest sårbare, når der formuleres klimapolitik.
“Klimanetværk kan bygge bro mellem de fattige lokalsamfund, lokale myndigheder og beslutningstagerne i ministerierne i hovedstæderne – og sikre, at der bliver taget hånd om klimaproblemerne på landsbyniveau”, som Peter With fremhævede ved rapportens forelæggelse for tre år siden.
Og betragtningen er bestemt ikke mindre aktuel idag.
Alt for få penge til klimagræsrødderne
Peter With mener derfor, at alt for få penge fra klimamidlerne i dansk bistand afsættes til at hjælpe folkelige bevægelser og klimaforkæmpere i u-landene – se hans kommentar Penge til klima-indsatsen – men stort set ingen til NGOerne her (U-landsnyt.dk).
Tidligere har han bl.a. arbejdet for, at de nordlige lande skulle eftergive de fattigste landes gæld og kæmpet for mere retfærdige handelsvilkår i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Peter With blev uddannet som cand.mag. i samfundsfag og filosofi i 1987. Før han kom til CARE Danmark i 2008, har han arbejdet for FNs Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i Sudan og Swaziland, 92-gruppen, katolske Caritas, IBIS og Folkekirkens Nødhjælp.
Undervejs var han også koordinator for Nord/Syd Koalitionen, der boede hos IBIS, og er i det hele taget et kendt ansigt i u-landsmiljøet herhjemme.
Privat bor fødselaren med sin kone i Virum nord for København. Parret har to døtre.
