Den Honduranske Platform for Menneskerettigheder har netop modtaget den prestigefyldt Letelier-Moffitt Human Rights Award.
Et af medlemmerne af Platformen er RCTs samarbejdspartner antitorturcentret CPTRT, hvis stifter og leder læge Juan Almendares i øjeblikket er i København.
Den honduranske miljø- og menneskerettighedsforkæmper Juan Almendares er tidligere universitetsrektor og var kandidat ved det præsidentvalg som – den i juni 2009 afsatte præsident – Zelaya vandt i 2005.
I protest mod militærkuppet i juni 2009 var han med til at danne en ikke-voldelig folkebevægelse samt opfordre til international fordømmelse af kupmagerne og det tvivlsomme valg i november 2009.
Juan Almendares deltager i denne uge i et interna-tionalt seminar i København og taler ved et offentligt møde på RCT, torsdag 11. november kl. 17-19. Fredag eftermiddag taler han ved 5. nordiske forskerkonference om Latinamerika, der holdes på CBS.
Den fornemme pris, som de honduranske menneskerettighedsaktivister har modtaget, er opkaldt efter Orlando Letelier og Ronni Karpen Moffit, der blev dræbt ved et af de værste udenlandske terrorangreb i september 1976 .
Den honduranske Menneskerettigheds Platform blev etableret med støtte fra den danske ambassade i Mellemamerika.
Se også
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/moed-en-uforfaerdet-mand-fra-honduras