Superbakterier anslås i 2050 på verdensplan at dræbe ti millioner årligt ifølge den britiske regering, der har offentliggjort resultaterne af en 18 måneder lang undersøgelse af resistente bakterier.
Forskere på Sydney University i Australien har fundet ud af, at de peptider (slags små proteiner – se http://www.farma.ku.dk/index.php/Model-kan-hjaelpe-peptider-ud/2109/0), man finder i pungdjævlens modermælk, kan slå nogle af de farligste og mest dødbringende bakterie- og svampeinfektioner ihjel.
Blandt dem gule stafylokokker, der er en af de mest almindelige årsager til betændelse i operationssår.
Bakterier og antibiotika – og Indiens børn
Superbakterier er på fremmarch og neutraliserer i stigende grad et af menneskehedens største fremskridt mod sygdomme – antibiotika.
I mange u-lande er tendensen særlig udbredt efter årtier med mere eller mindre lemfældig omgang med antibiotika, der efter anvendelse i overdoser har gjort farlige bakteriestammer mere eller mindre modstandsdygtige overfor midlerne.
Èt stort u-land – Indien – er ved at tabe kampen til superbakterierne og det rammer især kæmpelandets millioner af børn – se
https://globalnyt.dk/content/resistente-bakterier-rammer-indiens-born-frygter-global-spredning
Superstærk modermælk
MetroXpress skriver, at når man finder peptider med så stærk en virkning i netop den tasmanske pungdjævels modermælk, skyldes det, at dens unger allerede fødes 23 dage efter undfangelsen.
Den næmest mikroskopisk lille og hjælpeløse unge er voldsomt underudviklet, hvorfor den ekstra stærke ernæring er nødvendig for at dyret kan udvikle et kraftfuldt og virksomt immunforsvar.
Mere om den tasmanske pungdjævel, der selv er kratigt decimeret i antal af en aggressiv kræftsygdom, på
http://wwf.bysted.zensystems.dk/Forside/Skoletjenesten/Dyreleksikon/Tasmansk+dj%C3%A6vel
Københavns ZOO er den eneste zoologiske have i Europa, hvor gæsterne kan opleve pungdjævle fra den fjerne ø syd for det australske hovedland. De er en gave til kronprinsparret. Se også
http://www.zoo.dk/velkommen-til-tasmanien