Danida støtter projektet med 7,28 mio. kr. Det har særligt fokus på Uganda og Tanzania som store modtagere af udviklingsbistand fra Danmark.
Efterhånden som afrikanske lande bliver mindre afhængige af udviklingsbistand, får landenes egne indtægtskilder større betydning.
Men hvilken indflydelse får disse skattebetalere på regeringernes politik, og om der bliver leveret offentlige goder til glæde for befolkningerne? Det er sådanne spørgsmål, forskere fra Aarhus School of Business and Social Sciences (BSS) ønsker at besvare.
Forskerne har en hypotese om, at den styrende elite har tendens til at favorisere magtfulde bidragydere, mens mindre organiserede forbrugere og små virksomheder sandsynligvis har mindre indflydelse på politikken.
”Landbruget er f.eks. kendetegnet med lav produktivitet og beskattes nærmest ikke i de afrikanske lande. Derfor prioriteres området knapt nok af den styrende elite,” siger projektleder Anne Mette Kjær, lektor i statskundskab fra Aarhus BSS.
Hvem skatteyderne er, spiller en rolle for statens prioriteringer
Det sidste tiår er flere lande i Afrika blevet mindre afhængige af traditionel udviklingsstøtte, idet andre indtægtskilder er vokset. Samtidigt har de politiske prioriteringer ændret sig.
”Mens fattigdomsreduktion og sociale ydelser var højt prioriteret omkring årtusindskiftet, skifter fokus nu mod infrastruktur og industri,” forklarer Anne Mette Kjær.
Forskerne vil undersøge, hvordan ændringer i balancen i, hvem der bidrager økonomisk, påvirker forhandlinger om statens midler, og hvordan de anvendes.
De vil se nærmere på, hvem der hovedsagelig står for skatteindtægterne, og hvad disse bidragydere ønsker til gengæld.
Forskerne håber på den måde at få bedre forståelse af, hvordan modydelserne for skattebetalingerne kommer til udtryk i regeringens prioriteringer med særligt henblik på Uganda og Tanzania.
Udviklingsstøtte kan være en bremseklods
I lande med en overflod af naturressourcer er den styrende elite mindre tilbøjelig til at bidrage til nationaløkonomien og den sociale velfærd, da de her ikke har nogen tilskyndelse til at forhandle med borgerne.
Udviklingsstøtte kan have den samme effekt, fordi den har en tendens til at gøre den politiske elite ansvarlig over for deres hoveddonorer i stedet for den almene befolkning.
Projektet kan derfor give et bidrag til at gøre Danmarks fremtidige udviklings-, handels- og investeringspolitik mere målrettet.
”Mindre afhængighed af støtte udefra og mere ejerskab over egen politik er ønskværdig for de afrikanske lande. Resultatet af vort projekt vil give beslutningstagere i Danmark en dybere forståelse af, hvordan det at være mindre afhængig af bistandsstøtte påvirker de politiske forhandlinger i Afrika,” anfører Anne Mette Kjær.
Forskningen er også relevant for den politiske dagsorden i Uganda og Tanzania, idet den indsamlede viden kan bruges af landenes regeringer, borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer til at opnå mere gennemskuelighed i, hvor meget forskellige grupper betaler i skat, og hvad de får ud af det.
Både danske og afrikanske forskere
Projektet med titlen ”Political Settlements and Revenue Bargains in Africa: New Policy Priorities?” omfatter feltstudier i Uganda og Tanzania og trækker på forskere med speciale i både skattejura, økonomi, statskundskab og sociologi.
Herunder Rachel Beach, som er ph.d.-studerende i statskundskab ved Aarhus BSS, og forskere fra Makerere University i Kampala og forskningsinstitutionen REPOA i Dar es Salaam.
Ingrid Marie Fossum er medarbejer på Aarhus BSS.
Yderligere oplysninger hos:
Anne Mette Kjær, lektor i statskundskab
Aarhus BSS
E-mail: [email protected] og tlf. 87 16 52 45
Kilde: Aarhus BSS website torsdag d. 14. januar 2016
