Forskere vil diskutere udfordringer for vor udviklingsbistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det sker i en ny serie af dansk-sprogede “Comments” fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om vigtige problemstillinger i udviklingspolitikken, altså vor politik overfor landene i Den 3. Verden.

Det er håbet, at de på en eller anden måde vil kunne indgå i valgkampen.

I hvert fald få nogle politikere til at tage stilling til, hvad de sådan mere konkret vil nå med fremtidens u-landshjælp.

Udviklingsbistand har i årtier været en af de vigtigste indtægtskilder for mange regeringer, ikke mindst i Afrika. I dag har bistanden fra de vestlige lande fået selskab af midler fra andre dele af verden som f.eks. Kina. Desuden bidrager private investeringer nu i et vist omfang til de offentlige budgetter.

Det betyder, at bistandsorganisa-tionerne med Verdensbanken og Den internationale Valutafond i spidsen ikke længere står så stærkt som i slutningen af det 20. århundrede, når der diskuteres udviklingsstrategi og forhandles offentlige investeringer i u-landene.

Samtidig er der øget fokus på vækst som kilde til bedre levevilkår for udviklingslandenes befolkninger og til at finansiere offentlige sundhedsydelser og uddannelse samt til det embedsværk, der er så vigtigt for en demokratisk retsstat.

Indtil for nylig så det sort ud for væksten i Afrika. Mange bistandsdonorer så det derfor som deres rolle at bidrage med direkte vækstorienterede initiativer, f.eks. ved at stille kapital til rådighed for private iværksættere.

I dag ser det lysere ud, og udfordringen for udviklingsbistanden er derfor i stigende grad at bidrage til at sætte landene i stand til at regulere væk-sten og sikre, at den skaber beskæftigelse, bidrager til samfundsøkono-mien og har en bæredygtig udformning både i forhold til arbejdsmiljø, natur og klima.

Endelig, mens fattigdommen i mange u-lande er på vej ned, tyder meget på, at uligheden er på vej op. Dette rummer mange både etiske og økonomiske dilemmaer og bærer kimen til vilkårlig myndighedsudøvelse og ustabile samfund.

Det er derfor en ikke ukendt, men måske overset udfordring for de næste årtiers udviklingsbistand at bidrage til at fattigdommen fortsat nedbringes og at væksten fortsat øges, uden at uligheden derved stiger.

Udviklingsbistanden står således over for både nye og gamle udfordringer, som forskere på DIIS vil diskutere i den ny serie af DIIS comments.

Se meget mere på http://www.diis.dk/sw110422.asp

Yderligere oplysninger hos:
Helle Munk Ravnborg, Senior Researcher
Head of Natural Resources and Poverty Research Unit (DIIS)
Tlf. 32 69 86 94 (office), mobile 25 47 16 57
E-mail: [email protected] – webs: www.diis.dk og www.diis.dk/water