Forsonlig tone i grundlovgivende forsamling i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

For første gang siden den grundlovgivende forsamling begyndte sit arbejde i august var det seneste møde, tirsdag, præget af forsoning og åbenhed, skriver det svenske tidsskrift, Latinamerika Nu online.

En række paragraffer blev stemt igennem, dog uden det største oppositionsparti, Podemos´ (Vi kan, red.) stemmer.

De 60 delegerede for Podemos undlod at stemme. I følge lederen, Rubén Darío Cuellar, fordi partiet ikke ønsker at blokere forsamlingens videre arbejde.

På mødet vendte lederen af regeringspartiet, MAS´ (Movimiento Al Socialismo) delegation tilbage efter nogen tids sygdom efter en ulykke.

Han lå i coma i 4 dage efter at være faldet ned i orkestergraven på det teater, hvor forsamlingens møder holdes.

I en følelsesladet tale henvendte Román Loyaza sig direkte til Podemos og appelerede til samarbejde, hvilket affødte stående bifald.

Selvom der er tegn på fremskridt er et af de største stridsemner stadig ikke løst.

Det handler om, at MAS, som har flertal i forsamlingen, går ind for afgørelser om den ny grundlov ved absolut flertal. Oppositionen, Podemos, kræver afgørelser med kvalificeret, 2/3 flertal.

Bag striden ligger en trafitionel splittelse i Bolivia mellem landets andinske – primært indianske – befolkningsflertal og de 4 rigeste, etnisk mere europæiske, østlige provinser: Santa Cruz, Tarija, Beni og Pando.