Førstekvinde for udlandsdanskere blir 50

Forfatter billede

Generalsekretær Anne Marie Dalgaard, Hørsholm, fylder 50 torsdag d. 7. marts 2013.

Fødselaren har været generalsekretær i udlandsdanskernes sammenslutning, Danes Worldwide, siden 2010 og ved om nogen, hvad der kendetegner de globale danskere og deres familier, hvoraf et stadigt stigende antal befinder sig i eller har relationer til Den 3. Verden.

I foreningens domicil på Købmagergade 67 i det centrale København har hun især fokus på mærkesagerne dobbelt statsborgerskab og familiesammenføring.

Anne Marie Dalgaard er cand. jur. fra Københavns Universitet (1989) og har en Executive Master of Corporate Communication fra CBS (2006).

Allerede i sin jurastudietid var hun interesseret i internationale forhold. Hun læste EU-ret samt international ret og deltog i Duke University ?s Summer School. Som nybagt cand. jur. kom hun i praktik i EU-Kommissionens juridiske tjeneste.

I 1998 flyttede hun til Moskva med sin familie, studerede russisk og blev ansat i International Science and Technology Center (ISTC).

Først som Senior Manager med ansvar for samarbejdspartnere i Europa, senere som Group Manager med ansvar for kommunikation, branding, partnerships, events og management training i ISTC ?s hovedregioner: EU, Nordamerika, Asien og det tidligere Sovjetunionen.

Efter 15 år i udlandet gik turen i 2004 hjem til Danmark, hvor hun grundlagde firmaet SPC, der beskæftiger sig med kommunikation, public affairs og stakeholder relationer.

Hendes familie har i flere år været vært for udenlandske udvekslingsstuderende i regi af DIS ( Danish Institute For Study Abroad) såvel som Rotary.

Man kan læse mere om Danes Worldwides historie på
http://www.danes.dk/om-os/historie