Kravet om at de store danske NGOer skal stille med 10 procent egenfinansiering er en stor udfordring for ikke mindst Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke, konstaterer journalist Poul Kjar i december-udgaven af Danidas månedsavis, “Udvikling”.
Af Poul Kjar
– Jeg anfægter ikke, at et politisk flertal er i sin gode ret til at indføre egenfinansiering. Men det er mangel på respekt for sagen, at forslaget kommer med i finansloven uden først at blive diskuteret, siger Vagn Berthelsen, generelsekretær i u-landsorganisationen Ibis.
– Det ser sort ud, men vi tager det som en udfordring. Vi skal lave landsindsamlinger og finde alternative finansieringsformer, siger Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke (MS), i sin kommentar til regeringens finanslov for 2006.
Finansloven betyder, at de 6 store danske u-landsorganisationer i fremtiden skal stille med 10 procents egenfinansiering til deres internationale arbejde ud over det, som staten yder. 2006 er et overgangsår, hvor organisationerne kun skal stille med 5 procent egenfinansiering.
Kravet vil reelt set ikke udgøre et problem for Folkekirkens Nødhjælp, Care Danmark, Røde Kors og Red Barnet, som i forvejen råder over tilstrækkelig egenfinansiering til deres internationale arbejde. Men kravet kan derimod tvinge Ibis og MS helt i knæ.
De 2 u-landsorganisationer modtager langt størstdelen af deres finansiering fra Danida og skal i 2007 mere end 10-doble deres egenfinansiering, hvis de skal bevare deres rammebevilling fra staten.
Som en hjælp til u-landsorganisationerne ændrer regeringen på indsamlingsloven. Dermed kan alle 6 organisationer i fremtiden gennemføre landsdækkende gade- og husstandsindsamlinger. Hidtil er det kun Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, der har gennemført landsindsamlinger.
Dyrt at lave indsamlinger
Man kunne tro, at det er en smal sag at tromme et par tusinde indsamlere sammen og indsamle et par millioner kr. ved en årlig landsindsamling. Senest indsamlede Dansk Flygtningehjælp – som også har lov til at lave husstandsindsamlinger – 17 mio. kr. til flygtninge i bl.a. Sudan.
Men Ibis og MS har hverken erfaring eller et landsdækkende netværk til at rekruttere indsamlere og gennemføre landsdækkende indsamlinger. Derudover er det kostbart at afvikle en landsindsamling. Og de omkostninger skal også finansieres – gennem indsamling.
Dertil siger Vagn Berthelsen fra Ibis:
– Vi bliver tvunget til at lave forcerede investeringer i indsamlinger, og vi risikerer i starten at bruge det samme beløb på at få en indsamling løbet i gang og gennemført, som vi får i raslebøsserne. Organisationerne kan med andre ord ikke kun basere egenfinansieringen på indsamlede midler.
Søren Hougaard fra MS supplerer:
– Vore medlemmer skal også ud og rejse penge. Vi har fordoblet vores medlemstal, og vi har som den eneste organisation 80 kollektive medlemsorganisationer. Derudover skal vi ud og tale med virksomheder, som kunne tænkes at hjælpe os.
Anden finansiering i stedet for egen
Bag regeringens beslutning om at indføre egenfinansiering ligger ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) et ønske om, at de danske NGOer opnår større uafhængighed af staten og større folkelig forankring.
MS og Ibis bakker principielt set op om denne tankegang.
Men Vagn Berthelsen mener, at det ville være mere rimeligt at stille krav om, at organisationerne skal skaffe ANDEN finansiering, end at de skal skaffe EGENfinansiering, der defineres som “bidrag fra kontante midler rejst i Danmark”.
Vagn Berthelsen argumenterer for den hollandske model, der stiller krav om, at u-landsorganisationerne stiller med 25 procent i anden finansiering. Penge, der kan komme fra egne midler, fra EU-bevillinger eller enkeltbevillinger fra staten.
Et forslag, der ikke tager højde for regeringens ønske om større folkelig forankring hos NGOerne. Regeringen har i stedet valgt det, som man kunne kalde for den “nordiske model”, da kravet om 10 procent egenfinansiering er en del af NGOernes virkelighed i Norge og Sverige.
De gode nyheder
I forhold til det første finanslovsudkast rummer den endelige finanslov for 2006 også gode nyheder for de danske u-landsorganisationer.
De 6 store organisationer mister alligevel ikke retten til at søge tilskud til projektrelateret u-landsoplysning. Men det er kun 2 procent af bevillingen, der kan bruges til oplysning.
Endelig fremgår det af ændringsforslaget, at de u-landsorganisationer, der ikke har projektaktiviteter i udviklingslandene, fortsat vil kunne søge om tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling.
Det betyder, at f.eks. Operation Dagsværk også i fremtiden kan søge Danidas oplysningsudvalg om støtte. Oplysningsbevillingen vil dog stadig blive reduceret med 12 mio. kr. og dermed halveret i forhold til de 24 mio. kr., den tidligere udgjorde.
I tilfælde af at organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke ikke kan leve op til kravet om egenfinansiering, kan det i sidste ende komme på tale at skære i deres rammebevilling fra Danida.
Den samlede NGO-bevilling vil der dog ikke blive pillet ved.
Artiklen stod i december-udgaven af Danidas månedsavis “Udvikling” og gengives i sin helhed med tilladelse fra forfatteren.
