Lone Hvass rejser den 11. marts fra Luanda i Angola til Abuja i Nigeria, hvor hun skal arbejde som Media Chief for UNICEF (FNs Børnefond).
Den 40-årige cand.mag. kommer fra en stilling som informationschef hos UNICEF Angola og har tidligere arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemamerika og Mozambique.
I Nigeria skal hun være team-leder for en kommunikations-afdeling, hvis opgaver omfatter mediekontakt, repositionering af organisationens image samt donorpleje og strategisk udvikling af UNICEF’s engagement med den private sektor.