Han har arbejdet i NGO-miljøet i godt ti år, hvor han bl.a. har været hos Mellemfolkeligt Samvirke i flere omgange. Han har ligeledes været en årrække hos Oxfam IBIS og arbejdet som programrådgiver i Sierra Leone. Se også denne omtale om skiftet til IBIS De seneste år har Anders Reimers Larsen været sekretariatsleder i Danmarks globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, og derigennem samarbejdet med en stribe organisationer og fået kendskab til endnu flere u-lande og udviklingsproblematikker. Den 36-årige u-landsengagerede mand er uddannet i antropologi og udviklingsstudier fra henholdsvis Københavns og Lunds universiteter, og sidder desuden i bestyrelsen for Oxfam IBIS og i NGOens program- og innovationsudvalg – mere om ham på LinkedIn Anders Reimers Larsen afløser Johannes Nordentoft, der i disse dage har været hos CISU i 20 år. Han fratræder efter aftale 31. marts 2019, og er fritstillet fra sekretariatet indtil fratrædelsen. “Mange vil huske Johannes for hans store indsats for CISUs medlemsorganisationer i Projektrådgivningen/CISU. Han har været med til at styrke rigtig mange organisationer og mennesker i deres indsatser for en bedre verden”, siger sekretariatsleder Erik Vithner i CISU-domicilet i det indre Aarhus. “Vi ønsker Johannes god vind med de nye veje i hans arbejdsliv”, lægger Vithner til. |
|