Ala Kheir har skabt sig en karriere i et i et land uden fotoskoler og baner vejen for foto på Sudans kunstscene.
Interview af Karen Obling og Andreas Hansen, Addis Rumble.
Ala Kheir (f. 1985) er en ung sudanesisk fotograf og filmskaber, da der ved flere lejligheder har besøgt Addis Ababa. Addis Rumble inviterede ham til en snak om hans fotografiske arbejde, hans erfaringer fra Khartoum og i Addis og om vilkårene for at være fotograf i Sudan.
Der er ingen fotoskoler i Sudan og fotografi er relativ ny profession i landet. Hvordan blev du fotograf?
Det er rigtigt, at der indtil for nylig ikke var nogen fotoskoler i Sudan, men Rashid Diab Art Center har faktisk lige inkluderet fotografi i deres undervisningsplan. Jeg startede med at fotografere i løbet af min sidste tid på universitetet. Til at starte med var det kun for sjov, men nu er jeg blevet afhængig af det. Jeg lærte den grundlæggende teknik fra Internettet og deling af fotos på fotografihjemmesider faciliterede mit møde med andre fotografer, der hjalp mig i form af forslag og kommentarer til mit arbejde.
Hvordan har fotografiet som et erhverv og som kunst udviklet sig i Sudan?
Fotografi i Sudan kommer stærkt tilbage. I 1990’erne var det i forfald og der ikke mange fotografer tilbage. De fleste gode sudanesiske fotografer arbejdede uden for landet. Men nu er der et stort antal unge talentfulde foto-entusiaster og der kommer flere og flere af dem.
Hvilke udfordringer er der forbundet med at være fotograf i Sudan? Både i forhold til at få arbejde, mulighederne for at udstille værkerne og i at få fat det nødvendige udstyr?
Den største udfordring for enhver fotograf i Sudan er at få tilladelse til at tage billeder. Når man tager kameraet op af tasken i Khartoum tiltrækker det altid politiets opmærksomhed, uanset hvor man går. Med hensyn til finde beskæftigelse er det begyndt at blive nemmere i takt med en stigende interesse fra bl.a. virksomheder. Men udstillinger er stadig sjældne i Khartoum og der er meget få steder, der afholder fotoudstillinger.
I forhold til udstyr så er det også dårlige økonomiske tider i Sudan i øjeblikket, og de fleste fotografers løn rækker ikke til at få det rigtige udstyr. Mange fotografer bruger år på at arbejde med kun et standardobjektiv.
Hvad var idéen bag ’’sudanesiske fotografer’’ gruppen, som du startede for et par år siden, og hvordan har den udviklet sig siden da?
“Sudanesiske fotografer” var en Flickr-gruppe startet i 2007. I 2009 lavede jeg en ’søstergruppe’ på Facebook med det formål at skabe et samlingssted for alle sudanesiske fotografer – professionelle som amatører. Facebookgruppen er et sted, hvor alle kan fremvise deres arbejde og få kritik og vejledning. Gruppen startede i det små, men udviklede sig hurtigt, og mange af medlemmerne har udviklet sig meget siden åbningen af webstedet.
I år har vi taget nogle seriøse skridt. Det er lykkedes os at registrere gruppen som en officiel non-profit organisation i Sudan. Det har allerede åbnet mange døre for os, og det kan på længere sigt hjælpe os til at skabe store begivenheder, invitere internationale kunstnere til Sudan, søge økonomisk støtte etc.
Hvordan oplever du din rolle som en sudanesisk fotograf i forhold til at udfordre nogle af de stereotype billeder, der kendetegner omverdenens opfattelse af dit land?
Positiv billeddannelse er nødvendigt for at skabe refleksion og det er vores pligt som unge kunstnere at bidrage til at ændre den negative opfattelse omverdenen har dannet sig af lande som Sudan og Etiopien. Dette kan vi gøre ved at skabe kunst, der afspejler det reelle Afrika og afrikanerne, så folk kan nyde Afrikas skønhed enten på afstand eller få lyst til at besøge kontinentet. Det er fotografers ansvar at skildre og være stolte af hvor de kommer fra. Den stolthed vil påvirke omverdenens billeder og opfattelser af landene. Ved at sprede vores billeder på hjemmesider, blogs, internationale udstillinger kan vi bidrage til en mere nuanceret og positiv opfattelse af vores lande.
Du rejste med ’’Invisible Borders’’ (www.invisible-borders.com) projektet fra Sudan til Etiopien i 2011. Kan du fortælle os om dine erfaringer med projektet?
Rejsen med ’’Invisible Borders’’ åbnede mine øjne for mange ting, som jeg ikke var opmærksom på før. Især mens vi rejste gennem mit eget land, Sudan, begyndte jeg at se anderledes på tingene og jeg lærte, at en lokal fotograf også en gang imellem bør se på sit eget land fra en udlændings synspunkt. Ting, der for os kan se almindelige ud, kan virkelig være unikke og værd at dele med verden. Under rejsen mødte jeg også mange unge og kreative afrikanske kunstnere, der var meget inspirerende, særligt for en person som mig, der ikke har nogen kunstnerisk baggrund.
I 2010 kom du til Addis for at deltage i Addis Fotofest, og du besøgte byen igen sidste år med ’’Invisible Borders’’. Hvordan vil du sammenligne det at være fotograf i Khartoum med at være det i Addis?
Der er mange forskelle på Khartoum og Addis. Det er let at se forskellen i klima, geologi, arkitektur og også i menneskene og naturen omkring dem. Khartoum er en by, der er 100% påvirket af Nilen, og dens eksistens er direkte forbundet med Nilen. Addis føles mere som en gammel civilisation, der har været skjult i årevis. Byen er smuk og unik på sin egen måde. Jeg nyder at fotografere i begge byer, og både Khartoum og Addis har påvirket mig meget. Teknisk set foretrækker jeg at fotografere i Addis, da lysforholdene under Khartoums barske sol er svære. Men omvendt så kan en solnedgang over Nilen tage pusten fra dig.
Hvordan adskiller det urbane landskab i Khartoum sig fra Addis og har de to byer noget til fælles?
Khartoum og Addis ligner hinanden i mange henseender. Addis er ældre, men hvad angår økonomisk udvikling, så har begge byer oplevede en forvandling fra år 1900 til nu, og det påvirker byggestilen til en vis grad. Det urbane landskab i Khartoum føles åbent og rummeligt. Landskabet i Sudan er fladt og tilskynder fotografer til at arbejde horisontalt, men der i Addis er mange stigninger. Arkitekturen i de to byder føler ens, særligt bygningerne opført i 1950’erne. Både Khartoum og Addis er nu ved at blive moderne, hvilket man nemt kan se på alle de nye bygninger, der rejser sig mod himlen, men en snært af fortiden er stadig til stede.
Addis Rumble
Addis Rumble er en blog om etiopisk og afrikansk kunst og kultur, drevet af to danskere bosat i Etiopien, med det formal at give omverdenen et mere nuanceret billede af et moderne Afrika.
Addis Rumble stiller i den kommende tid en række artikler til rådighed særlig for U-landsnyts læsere.
